Optøning af flæskesteg og andet kød: sådan gør du (og virker en optøningsplade?)

Læg den frosne flæskesteg i køleskabet to-tre dage før, den skal i ovnen. Det er den tid, Landbrug & Fødevarer oplyser for en and på omkring 3 kg. Hverken de eller Fødevarestyrelsen sætter et timetal pr. kilo på en svinekam, så brug andens tid som margen, og mærk efter i kernen dagen før.

Skal det gå hurtigt, nævner Fødevarestyrelsen lynoptøning i vandbad eller mikrobølgeovn, og så skal kødet varmebehandles grundigt eller spises hurtigst muligt. En optøningsplade hjælper med bøffer og pølser, men ikke med en hel steg.

Hurtigt overblik

Metode	Cirka tid	Passer til
Køleskab, højst 5 °C	Længst. To-tre dage for en and på ca. 3 kg (Landbrug & Fødevarer)	Flæskesteg, and og hel kylling
Koldt vand i tæt pose	Klart kortere. Tykkelsen bestemmer	Stege og fjerkræ, når dagene mangler
Mikrobølgeovn	Hurtigst	Små stykker og hakket kød
Optøningsplade	Kortere end på en tallerken	Bøffer, koteletter, fiskefileter og pølser
Direkte fra frost	Ingen optøning, længere tilberedning	Pølser og hakket kød i sovs

Optøning af flæskesteg

Fødevarestyrelsens råd er at tø frosne madvarer op i køleskabet. Læg stegen i en plasticboks, en høj skål eller et fad, der er stort nok til at fange væsken, så kødsaften ikke løber ud i køleskabet eller drypper på anden mad. Kulden hæmmer bakterievæksten, kødet mister mindre væske, og du sparer lidt energi, skriver styrelsen på sin side om optøning.

Tiden afhænger mest af tykkelsen. En svinekam på 4-5 cm er hurtigere igennem end nakkeenden på 7-8 cm. Hverken Fødevarestyrelsen eller Landbrug & Fødevarer sætter et timetal pr. kilo på flæskesteg. Landbrug & Fødevarer angiver to-tre dage for en and på omkring 3 kg, og vores vurdering er, at samme margen rækker til en almindelig flæskesteg.

Stik dagen før en kødnål eller et stegetermometer ind fra siden til midten. Glider den ind uden modstand, er stegen tøet. Er kernen hård, kan du nå at skifte til vandbad. Skal sværen ridses efter, skal kødet være tøet og kniven skarp. Se vores guide til knivslibere.

Hurtig optøning af flæskesteg

Når dagene i køleskabet mangler, nævner Fødevarestyrelsen lynoptøning i vandbad eller mikrobølgeovn. Betingelsen er, at maden bagefter varmebehandles grundigt eller spises hurtigst muligt.

Til en hel steg er vandbadet det realistiske valg. Læg stegen i en tæt pose, så kødet ikke suger vand, og kødsaften bliver i posen. Fødevarestyrelsen skriver ikke, hvor varmt vandet må være. Vi anbefaler koldt vand fra hanen, fordi bakterier ifølge styrelsen trives mellem 20 og 40 grader, og fordi varmt vand tilbereder det yderste lag, mens kernen stadig er frossen.

• Skift vandet undervejs, så det bliver ved med at være koldt.
• Sæt stegen i ovnen, så snart kernen er tøet.

Mikrobølgeovnen passer dårligt til en hel flæskesteg, fordi mikrobølger varmer ujævnt. Er stegen kun næsten tøet, når den skal i ovnen, så regn med længere stegetid, og stol på termometeret frem for uret.

Optøning af kød

De samme råd gælder for bøffer, koteletter, hakket kød, fisk og færdigretter: køleskabet først, vandbad eller mikrobølgeovn, når det haster. Et fladt stykke tør langt hurtigere end en klump, fordi der er kort vej fra overflade til midte.

Køleskabet skal være højst 5 grader. Ifølge Fødevarestyrelsen holder de fleste bakterier op med at vokse ved den temperatur. Kniber det med at holde temperaturen, når skabet er fyldt til jul, kan du se vores guide til køleskabe med fryseboks.

Hakket kød og kød i tern skal ifølge styrelsen gennemvarmes, fordi bakterier fra overfladen bliver fordelt i hele kødet. Hele stykker som roastbeef og svinekam har som regel kun bakterier på overfladen.

Køkkenbordet nævner Fødevarestyrelsen ikke på sin side om optøning. Styrelsen anbefaler køleskabet og nævner vandbad og mikrobølgeovn som de hurtige alternativer.

Optøning af and

En frossen and skal tø op i køleskabet og ikke på køkkenbordet, skriver Landbrug & Fødevarer på voresmad.dk. Det tager to-tre dage. Køleskabet mindsker risikoen for bakterier, og anden taber mindre saft.

En frossen pekingand vejer typisk omkring 3 kg, og optøningssvindet er 7-8 procent. Skal anden på bordet den 24. december, flytter du den fra fryser til køleskab den 21. eller 22.

Stil anden i et dybt fad, så saften ikke drypper på andre madvarer, og smid emballagen ud bagefter. Er der stadig is inde i bughulen, er anden ikke tøet. Haster det, er vandbad i tæt pose udvejen. Andekød skal altid være gennemstegt.

Optøning af kylling

Kylling tør du op som and: i køleskabet i et fad eller en høj skål, der kan holde på væsken. Få dråber saft fra råt kød kan ifølge Fødevarestyrelsen være nok til at gøre dig syg, så læg ikke kyllingen direkte på en hylde.

Fileter og lår, der er frosset enkeltvis, tør hurtigere end en hel kylling. For det meste er det ikke nødvendigt at skylle en rå kylling, skriver styrelsen, fordi vandet kan sprøjte bakterier ud over vasken. Fjerkræ skal være helt gennemstegt. Tjek helt inde ved lårbenet.

Optøning af pølser

Pølser er tynde og tør hurtigt. I køleskabet lægger du dem i en boks eller på en tallerken med kant. Skal det gå stærkt, er en tæt pose i koldt vand den nemme løsning. Skil dem ad, så snart de kan brækkes fra hinanden.

Rå pølser som medister regner Fødevarestyrelsen med til det kød, der skal gennemvarmes. Røgede og forkogte pølser kan også varmes direkte fra frost i vand lige under kogepunktet. De skal have længere tid og være rygende varme hele vejen igennem.

Hvad er en optøningsplade?

En optøningsplade er en flad plade af aluminium, som du lægger frostvaren på. Aluminium leder varme godt. Pladen optager varme fra luften og bordet i køkkenet og sender den ind i det frosne stykke hurtigere, end en tallerken eller et skærebræt af træ kan. Den bruger ingen strøm.

Virkningen afhænger af kontaktfladen. Et fladt stykke får varme ind over hele undersiden, og derfor passer pladen til bøffer, koteletter, fiskefileter og pølser. En flæskesteg eller en and rører kun pladen på et lille område, og kernen ligger mange centimeter fra metallet. Her gør pladen ingen mærkbar forskel.

Producenter reklamerer med optøning flere gange hurtigere end normalt. Det tal har vi ikke kunnet bekræfte. Pladen står desuden på køkkenbordet, som ikke er blandt de optøningsmetoder, Fødevarestyrelsen nævner. Brug den kun til tynde stykker, og tilbered dem, så snart de er tøet.

Vi har ikke fundet en optøningsplade hos de butikker, vi linker til. Udstyret herunder er derfor det, der gør mest for resultatet: Et stegetermometer viser, om kernen er tøet, og om kødet er gennemstegt, og en vakuumpakker giver den tætte pose til vandbadet. Flere modeller står i vores guide til stegetermometre.

Udstyr, der hjælper ved optøning og tilberedning

Reklamelinks: Vi kan modtage provision, hvis du køber via linkene. Prisen er den samme for dig. Priserne er tjekket 10. oktober 2026 og kan have ændret sig.

#1: Nod Digital stegetermometer – sonde med ledning og alarm

Nod passer til dig, der vil sætte stegen eller anden i ovnen og blive kaldt, når kernen har nået den valgte temperatur. Sonden på 16 cm sidder i kødet under stegningen, og displayet står udenfor i et kabel på 1 meter.

Termometeret har forvalgte temperaturer til blandt andet svin, skinke, fjerkræ og fisk, og du kan taste din egen. Der er timer og lydalarm, og en magnet på bagsiden holder displayet fast på en metalflade ved ovnen.

Måleområdet begynder ved 0 grader. Du kan se, om kernen er kommet over frysepunktet, men ikke hvor mange minusgrader en frossen steg har. Kablet bliver klemt i ovnlågen, så pas på det, når bradepanden skal ud.

#2: Thermapen ETI Classic – hurtigt indstik, der også måler frost

Thermapen er til dig, der vil stikke i kødet og have svaret med det samme. Den måler på højst 3 sekunder, og fordi skalaen går ned til -49,9 grader, viser den også, om midten af stegen stadig er frossen.

Nøjagtigheden er ±0,4 grader i det meste af måleområdet, og displayet viser én decimal. Spidsen er tynd, så der løber mindre saft ud ved hvert stik, og kabinettets overflade hæmmer bakterievækst. Et kalibreringscertifikat følger med.

Det er et indstikstermometer med kabinet af ABS-plast. Det kan ikke blive siddende i stegen i ovnen, og det har ingen alarm. Du skal selv åbne ovnen og måle, hver gang du vil kende kernetemperaturen i stegen.

#3: MEATER Plus – trådløs sonde med app og nedtælling

MEATER Plus er til dig, der ikke vil have en ledning i ovnlågen. Sonden sidder i kødet uden kabel og sender temperaturen til telefonen via Bluetooth på op til 50 meters afstand, så du kan følge stegen fra stuen.

Sonden har to sensorer: Den ene måler kernen, og den anden måler varmen omkring kødet. Ud fra dem beregner appen, hvor længe der er igen, og hvor længe kødet skal hvile. Sonden tåler opvaskemaskine, og en opladerdock følger med.

Al aflæsning foregår i appen, så termometeret er ikke meget værd uden en opladet telefon. Sonden skal desuden langt ind i kødet for at måle rigtigt, så den hører til i stege og hele fugle, ikke i pølser.

#4: Electrolux stegetermometer – det billige med timer

Electrolux’ stegetermometer er til dig, der bare vil vide, hvornår stegen er færdig, uden at betale for app eller lynhurtig måling. Det har digitalt display, kødsonde og timer og er lavet af rustfrit stål og silikone.

Termometeret er beregnet til ovnen og har en driftstemperatur på op til 250 grader. Med en kødsonde måler du kernetemperaturen i stedet for at regne på minutter pr. kilo, og timeren holder styr på tilbehøret.

Grænsen på 250 grader har betydning for flæskesteg. Landbrug & Fødevarer anbefaler 225-250 grader, når sværen skal boble til sidst, og så ligger du på kanten af det, termometeret er lavet til. Skruer du højere op, skal det ud først.

#5: Caso VC 10 – vakuumpakker til tætte poser

En vakuumpakker hjælper før optøningen. Kød, der er svejset ind i en tæt pose uden luft, kan lægges direkte i koldt vand uden at suge væske, og kødsaften bliver i posen, også mens kødet tør i køleskabet.

Caso VC 10 suger 12 liter luft i minuttet og bruger 110 W. Den pakker kød, fisk, grøntsager og frugt til fryser og køleskab, og du kan vakuumere kød sammen med marinade. Maskinen vejer 2 kg og er let at stille væk.

Den gør kun gavn, hvis du pakker kødet, inden det fryses. En flæskesteg, der allerede ligger i fryseren, tør ikke hurtigere af den grund. Pak bøffer og fileter fladt, så går optøningen hurtigere næste gang.

Hold kødsaften væk fra resten af maden

Fødevarestyrelsens råd hedder “Hold det adskilt”. Det gælder også optøningsvæsken.

• Hold råt kød væk fra pålæg, dessert og anden mad, der spises uden opvarmning.
• Skift eller vask skærebræt, kniv og andre redskaber, lige efter de har været brugt til råt kød.
• Vask hænder efter råt kød, og skift karklud og viskestykke ofte.

Kernetemperatur: sådan ved du, at kødet er færdigt

Et stykke kød, der stadig er koldt i midten, skal have længere tid i ovnen, end opskriften siger. Det kan du kun se på et termometer.

Kød	Kernetemperatur	Kilde
Flæskesteg, rosa til svagt rosa og saftig	62-65 °C	Landbrug & Fødevarer
Flæskesteg, gennemstegt og mere tør	68-70 °C	Landbrug & Fødevarer
Hakkebøf	Mindst 75 °C	Fødevarestyrelsen
Kylling, and og andet fjerkræ	Helt gennemstegt, tjek ved lårbenet	Fødevarestyrelsen
Medister, frikadeller og kød i tern	Gennemvarmet	Fødevarestyrelsen

Stik termometeret ind fra siden og ind til midten af stegen, råder Landbrug & Fødevarer. Kernetemperaturen stiger, efter at stegen er taget ud, især hvis den pakkes ind. Gravide bør ifølge samme kilde ikke spise rosastegt kød på grund af risikoen for toxoplasma. Temperaturerne gælder også, når stegen laves i en airfryer.

Spørgsmål og svar om optøning af kød og optøningsplade

Hvor lang tid tager det at tø en flæskesteg op?

Sæt to-tre dage af i køleskabet. Det er Landbrug & Fødevarers tid for en and på omkring 3 kg, og vi har ikke fundet et officielt timetal for flæskesteg, så brug den som margen. En tynd kam er tidligere færdig end nakkeenden.

Kan man stege en frossen flæskesteg?

Det er bedre at tø den op først. En frossen svær kan ikke optage salt, og et stegetermometer kan ikke stikkes ind i en frossen kerne. Haster det, så lynoptø stegen i en tæt pose i koldt vand, og sæt den i ovnen med det samme. Vi har ikke fundet en myndighedskilde om stegning direkte fra frost.

Må man tø kød op på køkkenbordet?

Fødevarestyrelsen anbefaler køleskabet og nævner kun vandbad og mikrobølgeovn som hurtige alternativer. Køkkenbordet er ikke blandt dem. For and skriver Landbrug & Fødevarer direkte, at den ikke skal tø op på køkkenbordet.

Virker en optøningsplade?

Ja, til tynde og flade stykker som bøffer, koteletter, fiskefileter og pølser, hvor hele undersiden rører metallet. Den gør ingen mærkbar forskel på en hel flæskesteg eller en and, fordi kernen ligger for langt fra pladen.

Hvordan tør man pølser hurtigt op?

Læg pølserne i en tæt pose i koldt vand, og skil dem ad, så snart de kan brækkes fra hinanden. Efter lynoptøning skal maden ifølge Fødevarestyrelsen varmebehandles grundigt eller spises hurtigst muligt. Medister skal gennemvarmes.

Hvor lang tid tager det at tø en and op?

To-tre dage i køleskabet for en frossen and på omkring 3 kg, ifølge Landbrug & Fødevarer. Stil den i et dybt fad, så saften ikke drypper på anden mad.