De produkter vi fremhæver er udvalgt efter grundig research og vurdering. Vi inkluderer primært produkter fra vores annoncører og samarbejdspartnere, hvorfor denne artikel bør betragtes som en annonce. Få mere at vide om vores brug af annoncelinks her.
Sølvtøj, rigtigt sølvtøj, skal pudses indimellem, for at det bevarer sit flotte, skinnende udtryk. Det er godt at få det gjort med jævne mellemrum, så du ikke skal stå med det hele, når der kommer gæster.
Det er langt fra alle, der har sølvtøj, der kræver pasning og pleje, men selv hvis der kun er tale om en enkelt ting, fx en dåbskop eller et arvestykke, er det godt at tage sig af det og vedligeholde det. Sølv kan få trælse farver og pletter, men begge dele er midlertidigt og kan fjernes med en god pudsning! Dét kan du læse mere om i den her guide.
Derfor skal du huske at pudse sølvtøj
Sølvtøj er smukt at se på og fint at dække op med, men sølv kræver en vis mængde vedligeholdelse. Med tiden vil det få plamager og misfarvninger, men der er råd at finde.
En simpel pudsning kan klare ærterne, og nej, du behøver ikke sidde med en pudseklud og bruge knofedt til hver eneste millimeter af overfladen. Der er mange muligheder for pudsning af sølvtøj derhjemme, du kan benytte dig af.
Puds hellere dit sølvtøj, når der er behov for det, frem for lige inden, du skal bruge det – det kan nemlig hobe sig op.
Rensemiddel til pudsning af sølvtøj
Du kan købe pudsemiddel til sølvtøj, som gør sølvet flot og skinnende. Du skrubber den beskidte eller misfarvede overflade med en klud og pudsemidlet, eller følger de andre instrukser på etiketten.
Det er en mere gammeldags måde at behandle sølvtøj, men pudsemiddel er ikke dyrt, og det er en fin tilgang, hvis du er meget øm over for dit sølvtøj. Det kan bl.a. være godt til dig, der har meget sølvtøj og gerne vil være sikker på, alting bliver renset i hånden.
Men det er ikke den eneste vej, du kan tage. Du kan sagtens pudse sølvtøj med hjælp fra ting, du har i hjemmet.
Hjemmeremedier til pudsning af sølvtøj
Hvis du ikke vil ud og bruge penge på pudsemiddel, fx hvis der kun er tale om én eller to ting med affektionsværdi, er der alternative måder til pudsning af sølvtøj. Du kan nemt rense sølv med ting, du kan finde i dit hjem, uanset hvem du er, eller som du billigt kan få fat på og bruge til andre gøremål.
Vand, sølvpapir og bagepulver
Du kan pudse sølv med hjælp fra ting, enhver kan finde i sit hjem:
- Sølvpapir eller bagepulver
- Salt
- Kogende vand
- Evt. eddike
Sådan gør du:
- Bland sølvpapir eller bagepulver med salt og kogende vand i en foliebakke
- Hvis du benytter dig af bagepulver i stedet for sølvpapir, skal du også hælde eddike over blandingen
- Læg sølvtøjet i, så det ikke rør ved hinanden. Sørg for, at vandet dækker det…
- Vent i et halvt minuts tid
- Tag sølvtøjet op med en tang eller andre redskaber, så din hud får minimal kontakt med vandet. Fjern eventuelt restsnavs med en klud…
Tandpasta
Du kan også nemt pudse dit sølvtøj ved hjælp af tandpasta og en gammel tandbørste. Og ja, det er præcis, som det lyder:
- Put lidt tandpasta på en gammel tandbørste
- Skrub sølvtøjet med tandbørsten – vær forsigtig, så du ikke ridser overfladen
Når du vasker skummet væk, vil du kunne se en utrolig forskel! Det her trick virker dog ikke med mere skrøbeligt eller detaljeret sølv, fx små kæder eller ornamenterede skeer.
Relateret: Sådan sliber du dine køkkenknive
Råd om pudsning af sølvtøj
Sørg for at huske den sunde fornuft, når det handler om pudsning af sølvtøj. Sølv er stærkt, men ikke i alle former. Vær nænsom overfor de mere skrøbelige genstande, og sørg for at finde den bedste måde til at rense dine individuelle genstande.
Hjemmeremedier kan være skrappere end pudsemiddel, og dét skal du være opmærksom på, mens du renser dit sølv. Tyndt sølv kan fx potentielt tage skade, hvis du skrubber for hård eller bruger for store og voldsomme blandinger af de forskellige produkter.
Lav en pudsning af sølvtøj med jævne mellemrum for at holde det pænt. Hold øje med det og se, hvornår der er brug for at gøre noget – der kan gå meget lang tid imellem pudsninger, så du skal ikke være bekymret for at skulle gøre det alt for ofte.
Pas på dit sølvtøj
Du kan passe bedst muligt på dit sølvtøj ved at opbevare det pakket ind i syrefrit silkepapir eller i rene, nyvaskede bomuldsklude – vær opmærksom på, at helt nye tekstiler kan indeholde nogle bestemte stoffer, som skader sølvtøj.
Du kan sagtens udstille dit sølvtøj i glasskabe eller på hylder, men så vil de oftere kræve en pudsning. Det er luftcirkulation, der pletter sølvtøjet, så lukkede beholdere og forsigtig håndtering er nøglen til at lade det holde længe.
Når du passer godt på dit sølvtøj og opbevarer det forsvarligt og lufttæt, skal du oftest også pudse det mindre.
Se også: Afkalkning af kaffemaskiner – sådan gør du
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan pudser man sølvtøj med staniol?
For at pudse sølvtøj med staniol, kan man først tørre sølvtøjet af med en blød klud for at fjerne eventuelle synlige snavs og fedt. Derefter kan man placere et stykke staniol på sølvtøjet og bruge det til at skubbe forsigtigt væk fra snavs og oxidationer.
Kan man pudse sølv med natron?
Natron kan bruges til at rense sølv, da det fungerer som et mildt skuremiddel, der kan fjerne oxidationer og snavs. For at gøre dette, kan man blande en lille mængde natron med vand for at danne en pasta, og derefter bruge det til at gnide forsigtigt på sølvtøjet.
Kan man pudse sølv med Brasso?
Brasso kan også bruges til at rense og polere sølvtøj. For at gøre dette, kan man anvende en lille mængde Brasso på en blød klud og gnide det forsigtigt på sølvtøjet, indtil det er rent og polstret. Det er vigtigt at følge instruktionerne på Brasso-emballagen, og teste det først på et skjult område, da det kan ætsere nogle typer af sølvtøj.