De produkter vi fremhæver er udvalgt efter grundig research og vurdering. Vi inkluderer primært produkter fra vores annoncører og samarbejdspartnere, hvorfor denne artikel bør betragtes som en annonce. Få mere at vide om vores brug af annoncelinks her.
Du ved, at du skal afkalke din kaffemaskine – men hvor ofte? Hvordan? Og hvorfor? Det får du svar på her.
Vi har lavet den ultimative guide til afkalkning af kaffemaskiner, så du kan forlænge maskinens levetid og nyde den bedste kop kaffe gang på gang.
Læs med her, hvis du vil være ekspert i afkalkning af kaffemaskinen.
Forskellige metoder til afkalkning af kaffemaskiner
Vi elsker husmorråd og effektive rengøringstips. Derfor har vi samlet tre gængse metoder til afkalkning af kaffemaskiner, så du kan bruge de produkter, du allerede har i hjemmet.
1: Eddike eller eddikesyre
Du kan bruge enten eddike eller eddikesyre til afkalkning af kaffemaskine. Eddike skal blandes 1:1 med vand, og eddikesyre skal blandt 1:4 med vand.
Maskinen skal skylles grundigt efter afkalkning med eddike. Herudover bør du huske, at blandingen ikke bør være i maskinen i mere end 20 minutter, inden du går i gang. Derved adskiller metoden sig fra metoden med citronsyre herunder.
2: Citronsyre og vand
Du kan også bruge en blanding af citronsyre og vand til afkalkning af kaffemaskine. Her bør du bruge 1 spsk. citronsyre og 1 liter vand. Hvis du anvender denne metode, skal du hælde blandingen i maskinen og lade den stå natten over. Herefter kan du køre kaffemaskinen igennem.
Husk, at maskinen skal skylles grundigt efter afkalkning med citronsyre. Den skal gerne renses med kogende vand.
3: Afkalkningsprodukter fra producenten
Du kan også bruge afkalkningsprodukter fra producenten af kaffemaskinen. Det er en god metode til dig, der ikke jævnligt bruger eddike eller citronsyre i hjemmet. Det er dog også den dyreste løsning.
VI ANBEFALER:
Fremgangsmåde – sådan foregår afkalkning af kaffemaskinen
Her guider vi dig til afkalkning af kaffemaskinen på blot fire skridt. Denne guide er til dig, der bruger eddike til afkalkning.
- Bland ingredienserne, og hæld blandingen i maskinen: Først blander du eddike med vand. Du kan bruge en halv liter eddike og en halv liter vand til blandingen.
- Kør maskinen første gang: Efter cirka maks. 20 minutter tænder du for kaffemaskinen og lader blandingen løbe igennem.
- Kør maskinen flere gange: Hæld rent vand i maskinen og lad det løbe igennem et par gange.
- Skyl grundigt: Efter et par brygninger med vand, kan du skylle kaffemaskinen med rent vand – og så er du klar til at brygge kaffe igen.
Hvis du bruger eddikesyre, kan du bruge ovenstående metode, men du bør bruge blandingsforholdet 1:4.
Relateret artikel: Kom godt i gang med rengøring af kaffemaskinen
Hvorfor skal du afkalke din kaffemaskine?
Der er flere gode grunde til, at du bør afkalke din kaffemaskine – her er fem af dem:
- Du forlænger kaffemaskinens levetid
- Du undgår kalkrester i din kaffe
- Du fastholder den optimale temperatur
- Du nedsætter brygningstiden
- Du nedsætter støjen fra kaffemaskinen
Når kalken er væk, går alting lidt nemmere og hurtigere. Fordi en kalkfri kaffemaskine skal bruge kortere tid på at opnå den rigtige temperatur, kan du nedsætte brygningstiden og støjen og sikre den optimale temperatur.
Du kan også købe en kalkspalter for at undgå problemer med kalk.
Kan metoderne bruges til alle kaffemaskiner?
Du kan bruge alle de nævnte metoder til alle slags kaffemaskiner. Det virker derved til:
- Afkalkning af espressomaskiner
- Afkalkning af elkedler
- Afkalkning af kapselkaffemaskiner
Nogle maskiner har aftagelige dele, der kan smides i vaskemaskinen. Det kan du med fordel gøre jævnligt for at holde maskinen ren. Tjek også, om din maskine har et automatisk rengøringsprogram til selvrens.
Afkalkning af kaffemaskine: Hvor ofte skal det gøres?
Vil du have et bedre indblik i, hvor ofte du skal afkalke din kaffemaskine? Så skal du kigge på, hvor meget kalk, der er i vandet i dit område.
Det gør du sådan:
- Besøg Borger.dk
- Klik ”Videre”
- Klik på ”Drikkevandets hårdhed” i menuen i venstre side
- Find din kommune på kortet
Når du har tallet for din kommune, kan du tjekke skemaet herunder:
Hårdhed | Beskrivelse | Hyppighed |
< 4 | Meget blødt | Hver anden måned |
4 – 8 | Blødt | Hver anden måned |
8 – 12 | Middelhårdt | Månedligt |
12 – 18 | Temmelig hårdt | Månedligt |
18 – 24 | Hårdt | 1 – 2 gange om måneden |
24 – 30 | Meget hårdt | Hver anden uge |
> 30 | Særdeles hårdt | Ugentligt |
Relateret artikel: De bedste espressomaskiner til hjemmebrug
Opsummering: Afkalkning af kaffemaskinen
Her får du en kort opsummering.
Du bør som regel afkalke din kaffemaskine minimum seks gange om året – hvis du bor på Sjælland eller Fyn er der større sandsynlighed for, at dit vand er meget kalkholdigt, og derfor skal du afkalke maskinen oftere.
Brug én af de tre metoder fra vores guide, så vil du opleve de mange fordele, der følger med, når du har en kalkfri kaffemaskine.