Guide til afkalkning af brusehoved: Sådan gør du (3 nemme trin)

Det er ikke alle, der har behov for at afkalke diverse ting i hjemmet, men for mange, især byboere, bliver det hurtigt en del af hverdagen. Kalk kan forstyrre dit brusehoveds effektivitet og funktion, og det er vigtigt, du fjerner det med jævne mellemrum, så du kan fortsætte med at tage uforstyrrede bade.

Afkalkning af brusehoved

Lad ikke kalken hobe sig op, og læs i stedet med her, så du kan blive klogere på, hvordan afkalkning af et brusehoved foregår. Få færre problemer i din hverdag og grib til handling nu!

Sådan opstår forkalkning

Der er kalk i alt vand, men ikke alle områder har en lige stor mængde. Mens beboere i midten af København vil opleve enorme mængder kalk i vandet pga. bymiljøet, vil landsbyboere i de jyske provinser måske aldrig have behov for at afkalke noget som helst i hjemmet. Kalk kan samle sig både i lejligheder og huse og afhænger af beboelsesområde – ikke beboelsestype.

Kalk er et mineral, som sidder tilbage, når vandet er fordampet eller tørret ind. Store masser kan klumpe sig sammen og lukke til for sluser i brusehovedet, så vandet ikke kan komme ud. I værste tilfælde stopper det helt vandtilførslen og kan ødelægge bruseren, men heldigvis er det nemt at fjerne.

Hvor er der vand, er der kalk – også i rør og ved sluser. Forkalkning er ikke det sværeste at fjerne, hvis du er ude i god tid, så tag fat om problemet, inden det bliver besværligt. Kalk er ikke spor farligt at drikke og er en nødvendighed for kroppen, som naturligt kommer ind gennem diverse fødevarer – men kalk ved vandrør og lignende kan nemt blive en hovedpine.

Hvornår skal brusehovedet afkalkes?

Hvis du bor i byen, bør du vende dig til at indføre afkalkning af brusehoved som en del af din rengøringsrutine, når du alligevel tager hånd om badeværelset. I næste afsnit kan du læse om, hvordan du kan forebygge forkalkning og bruge mindre tid på det.

Når du begynder at lægge mærke til, at kalken har samlet sig, kan du lige så godt tage affære. Fjern hellere lidt kalk af gangen frem for store klumper, så du ikke risikerer at sætte brusehovedets funktion på kompromis.

Dit brusehoved vil ikke selv sige til, når der er brug for afkalkning, så du skal selv være opmærksom på, hvornår det bliver tiltrængt. Afkalkning af brusehoved kan tage lidt tid og kræve en smule planlægning, da din bruser muligvis ikke vil være funktionel i renseperioden (godt og vel 24 timer).

Relateret artikel: Afkalkning af toilet

Forebyg forkalkning

Du kan forebygge forkalkning, så du ikke skal døje med så store mængder eller ofte overhovedet. Måden, du gør dét på, er ganske nem, men kræver, at du husker det; tør brusehovedet af.

Afkalkning af brusehoved er kun nødvendigt, fordi vandet er blevet siddende og har efterladt kalk. Hvis du tørrer vandet af, tager du noget af kalken med, og dermed vil færre mængder bygge sig op.

Hvis du har børn, er det en god idé at lære dem fra en tidlig alder, hvad de skal gøre, og hvorfor. Det forbereder dem også på deres egen fremtidige bolig. Hav evt. en klud hængende.

Relateret artikel: Sådan rengør du din brusekabine korrekt

Sådan afkalker du brusehovedet

Du kan sagtens afkalke brusehovedet selv. Alt, du skal bruge, er klar husholdningseddike, også kaldet lagereddike – ikke brun eddike! Tilgangen er som følger:

  • Væd en klud med husholdningseddike eller eddikesyre
  • Pak brusehovedet ind i kluden med en snor
  • Lad det sidde i et døgns tid

Hvis der er mange i din bolig, og I kun har ét bad til deling, kan du bruge en alternativ tilgang:

  • Put halv husholdningseddike og halv vand i en spand – du bestemmer selv mængden, det skal bare være 50/50
  • Tag brusehovedet af og erstat det med et midlertidigt ét
  • Læg brusehovedet, du ønsker at rense, ned i spanden
  • Lad det lægge i et døgn

Eddikesyremolekylerne afgiver det, der hedder brintioner, som skaber sammen med vandets frie karbonationer skaber en ubalance. Det fjerner kalken nemt og effektivt, så du ikke selv skal døje med det. Eddikesyre er potentielt livsfarligt, hvis det bliver indtaget, så sørg for at opbevare det udenfor rækkevidde af dyr og børn, særligt hvis anden mulighed med spanden benyttes.

Relateret artikel: Find det rigtige brusehoved til dig

Råd til afkalkning af brusehoved

Vær forsigtig, når du bruger eddikesyre til afkalkning af brusehoved. Eddiken bør ikke indtages, og du skal læse instruktionerne grundigt. Brug handsker og undgå unødig kontakt med huden. Hvis der opstår kontakt alligevel, så sørg for at vaske det ramte område.

Hvis du kommer til at indtage eddikesyre, skal du skylde munden. Hvis du får kvalme og kaster op, skal du kontakte din læge og ved værre symptomer, skal du ringe 112. Den eddike, der bruges til rengøring, er ikke den samme, som du finder i forbindelse med madlavning.

Eddikesyre kan skade dit fordøjelsessystem og kan potentielt være dødeligt. Det må ikke håndteres af børn.

Du kan også overveje at investere i en kalkspalter for at minimere kalkproblemer.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge lagereddike til afkalkning?

Ja, lagereddike kan bruges til afkalkning, da det er et mildt syre, der kan opløse kalkaflejringer.

Kan man fjerne kalk med bagepulver?

Ja, bagepulver kan også bruges til afkalkning, da det er et mildt skuremiddel, der kan opløse kalkaflejringer.

Hvordan afkalker man en bruseslange?

For at afkalke en bruseslange, kan man lægge alle dele i blød i en blanding af halv eddike og halv vand. Bruseslangen kan også indeholde kalk, og løsningen kan bruges til at få opløst kalken. Det kan også være nødvendigt at anvende vat til at få opløsningen til at sidde fast på kritiske steder i armaturet.

Forrige

Guide til vask af dyne (Nemt og simpelt)

Næste

Guide til rensning af tæpper: Fjern pletter, snavs og skidt