De produkter vi fremhæver er udvalgt efter grundig research og vurdering. Vi inkluderer primært produkter fra vores annoncører og samarbejdspartnere, hvorfor denne artikel bør betragtes som en annonce. Få mere at vide om vores brug af annoncelinks her.
Cosoris to flagskibe inden for airfryers – hhv. Cosori Airfryer Pro & Premium – har begge taget markedet med storm. Den ene bryster sig af at have et væld af funktioner og fede features; den anden er billigere, men får alligevel arbejdet gjort fantastisk godt og effektivt.
Har du også fået et godt øje til begge modeller, men er du stadig i tvivl om hvad du skal vælge? Herunder hjælper vi dig lidt på vej til at træffe den rigtige beslutning for dig.
Funktionalitet (vinder: Cosori Premium Airfryer)
Der er ikke nogen tvivl om hvilken af disse airfryers, der leverer mest, når det kommer til funktionalitet: det er selvfølgelig Cosori Premium Airfryeren. Det skal siges, at vi med funktionalitet tænker på smarte programmer og features – ikke egenskaber ved produktet som sådan.
Grundlæggende fungerer begge airfryers på præcis samme måde: de bager, griller, steger eller frituresteger begge maden, du sætter ind i dem. Ikke nok med det, så gør de det begge også på stort set samme måde. De anvender den samme teknologi, og du får fremragende madresultater ud af dem begge.
Godt så. Grundfunktionen er ens mellem de to produkter. Men det er også her, hvor lighederne stopper – rent funktionelt, i hvert fald. For hvor Cosori Pro Airfryeren kommer med 9 forudindstillinger (som er mere end rigeligt for de flestes vedkommende), så kommer Premium-versionen med 11.
Okay, det er et lille spring opad, tænker du nok – og ja, men det er altså kun de forudprogrammerede indstillinger. Med til Cosori Premium Airfryeren følger der nemlig en smart app. Og med app’en kan du hente opskrifter og dertilhørende forudindstillinger ned. Du kan selvfølgelig også lave dem helt selv. App’en bringer os til den næste forskel mellem de to airfryers.
Forbindelser (vinder: Cosori Premium Airfryer)
Når det kommer til at forbinde de to airfryers med de øvrige systemer i din bolig, så er der stor forskel. Cosori Pro Airfryeren forbinder ikke til andet end din stikkontakt (og, selvfølgelig, familiens hjerter når den producerer fantastisk mad). Cosori Premium-versionen har, som vi lige har set, en direkte forbindelse til din smartphone.
Og som om det ikke var nok, så kan du også forbinde din Premium Airfryer til Google Home eller Alexa, hvis du ejer sådan et system i hjemmet. Med sådan en forbindelse kan du tale direkte til din ovn – og så skal du se den lyste dine mindste vink. Du behøver ikke engang at være i samme rum som til Cosori Premium Airfryer – du kan faktisk styre den direkte fra din seng (selvfølgelig så længe Google Home eller Alexa kan høre dig).
Er det ikke lige lovligt meget “lir” til en køkkenbordsovn? Jo, måske – men du vil nok erfare, ligesom os, at det faktisk er utroligt tilfredsstillende, så snart man har vænnet sig til det i hvert fald.
Design (vinder: Cosori Pro Airfryer)
Vi kommer selvfølgelig ikke udenom også at skulle sammenligne designet på de to airfryer-alternativer. Og her er der faktisk et område, hvor en Cosori Pro Airfryer har en reel chance for at konkurrere mod en Cosori Premium Airfryer. Begge har en touchskærm med hvide symboler mod en mørk baggrund. Og her virker brugerfladen på den billige Pro Airfryer faktisk flottere og mere integreret med resten af maskinen end ved Premium-maskinens skærm.
Ud over skærmen, så er begge airfryers vanvittigt flotte – simpelthen. Begge kommer med en overflade bestående af børstet metal, som vi elsker. Alt i alt minimalistisk og nordisk, og så passer den perfekt ind i langt de fleste danske køkkener.
Pris (vinder: Cosori Pro Airfryer)
På prisen er der ikke så meget at sige – Cosori Pro Airfryer vinder her. Med en tilbudspris, der typisk ligger 4-500 kr. under prisen på Premium-versionen, er Pro altså bare at finde i flere danske hjem, hvor prisbevidsthed er en kerneværdi.
Hvis vi taler om hvor man får mest airfryer for pengene, så ville vi være tilbøjelige til at sige Pro-versionen. Ja, det var da hvis det ikke lige var fordi, at man med en Cosori Premium Airfryer kan programmere et utal af opskrifter og programmer ind i ovnen. Dét er simpelthen så smart tænkt – selv for den, der ikke i al almindelighed ligger stor værdi i gadgets og lir. Selvom Cosori Pro Airfryer er billigst, og vinder på pris, på får du bare mere airfryer for pengene med Premium-modellen.
Øvrige specifikationer (vinder: Cosori Premium Airfryer)
Af øvrige forhold omkring maskinerne, som det er værd at hive frem her, er bl.a. kapaciteten i de to airfryers. Pro-versionen har en kapacitet på 1,8 kg. (op til 4 personer), mens Premium rummer hele 2,2 kg (op til 5 personer).
Strømforbruget hos Pro-versionen er også lidt lavere – 1500W, mens Premium trækker 1700W ud af væggen.
Konklusion
På de fleste parametre går Cosori Premium Airfryer med sejren over pro-versionen. Hvad pro-versionen har i simpelt design og prisen, ja, det har Premium-versionen i utallige fede features, brugervenlighed, kapacitet og sin uendelige samling af opskrifter. Hvad du vælger er op til dig – men alligevel synes vi ikke, at små 4-500 kr. skal være dét, der holder dig tilbage fra de mest fantastiske madoplevelser i dit køkken. Vi går med Premium-modellen.
Læs også vores fulde anmeldelse af Cosori Premium modellen her