De produkter vi fremhæver er udvalgt efter grundig research og vurdering. Vi inkluderer primært produkter fra vores annoncører og samarbejdspartnere, hvorfor denne artikel bør betragtes som en annonce. Få mere at vide om vores brug af annoncelinks her.
Mens nogle børn elsker at komme i bad, er det en udfordring for andre. Uanset, om dit barn er vild med vand eller hellere vil undvære, kan en badekåbe til børn være med til at skabe ekstra hygge omkring badet.
De fleste voksne kender – og elsker – følelsen af at smyge en badekåbe om kroppen efter et varmt bad. Og de fleste børn vil have det lige sådan. Det kan nemlig være en kold og ubehagelig fornøjelse at forlade det varme vand for at komme ud i et køligere rum – og måske endda bevæge sig gennem huset for at få tøj på.
Et håndklæde er praktisk nok til at tørre sig med, men det er svært for et barn at holde det omkring kroppen, uden at det falder ned, og uden at fryse på vejen. En badekåbe har både ærmer og hætte – og det letter altså turen ind til klædeskabet en del.
Badekåber til børn med sjove ører og print
Det smarte ved badekåber til børn er ikke kun selve formen og materialet, som meget ligner en badekåbe til voksne. Det er også i særdeleshed designet. Badekåber til børn fås nemlig i et hav af farver og designs, så du kan matche dit barns favoritter.
Nogle badekåber til børn fås med bjørneører- og øjne, mens andre fås med populære motiver, som barnet kender fra tv – og andre igen ligner en mini-version af mors badekåbe, som der måske er kigget misundeligt efter på badeværelset.
Du skal naturligvis vælge den badekåbe, som passer bedst til netop dit barns præferencer.
Guide til valg af badekåbe til børn
Der er nogle helt grundlæggende ting, du med fordel kan kigge efter, når du vælger badekåbe til børn:
- Materiale: De fleste badekåber til børn er enten i frotte bomuld eller bambus bomuld. Og det er en fordel at vælge én af netop de materialer, da badekåben i så fald vil have samme tørrende effekt som et håndklæde.
- Farve: Badekåberne fås i alle farver, og det er naturligvis en fordel at vælge en farve, som barnet elsker.
- Design: Badekåber til børn fås også med et hav af forskellige tryk og figurer. Vælg en badekåbe med ører på hætten – eller én med barnets yndlingsfigurer.
- Længde: Ligesom til voksne er der forskel på længden på badekåber til børn. Nogle vil foretrække én med god længde, mens andre foretrækker den bevægelighed, som en kortere version giver.
- Pris: Som med stort set alt andet, spiller prisen naturligvis også ind. En dyr badekåbe er ikke nødvendigvis meget bedre end en billig, da du i nogle tilfælde betaler ekstra for et givent brand. Det er i høj grad kvaliteten (materialet), du skal være opmærksom på.
Hvor kan man købe badekåber til børn?
Du kan efterhånden købe badekåber til børn i alle anerkendte børnebutikker; både fysiske og online. Babysam, Pixizoo og Lirum Larum Leg er eksempler på nogle af de større butikker, der typisk har et pænt udvalg online.
Når du har fundet den badekåbe, du gerne vil købe, kan det være en fordel at sammenligne priser. Der kan nemlig være forskelle fra webshop til webshop, ligesom der med jævne mellemrum køres med tilbud.
Finder du en badekåbe i en fysisk butik, kan det også være en god idé lige at tjekke prisen online. Typisk er der penge at spare ved at bestille den på internettet frem for at købe den i en fysisk butik.
Giv en badekåbe til børn i gave
De fleste børn vil blive glade for at få en badekåbe i fødselsdags- eller julegave. Især hvis du finder en badekåbe med et motiv eller design, som lige er i barnets ånd.
Størrelserne kan variere fra brand til brand, og derfor kan det være en god idé at kigge på størrelsestabeller på de enkelte webshops. Sørg også for at vælge byttemærke, hvis det er en mulighed, så modtageren nemt kan returnere, hvis størrelsen er forkert.
Som udgangspunkt er det bedst at vælge en størrelse for stor end en størrelse for lille. Dels fordi barnet kan vokse i den, men også fordi det ikke gør noget, at den er lidt stor og vamset, da den jo alligevel bindes ind – og ærmerne kan få et oprul til en start, uden at det gør det store.
Se også: Sjove vækkeure til børnene
Læg badekåben i vand inden brug
Du kender sikkert selv følelsen af, at et nyt håndklæde stort set ikke kan suge vand, før det har været vasket. Nogle håndklæder vil også fnulre lidt, hvis det bruges før en vask. Det samme gælder for badekåber.
Du kan med fordel lægge badekåben i en balje med koldt vand i 24 timer, inden du smider den i vaskemaskinen første gang. Det forbedrer sugeevnen. Det gælder i øvrigt også for de fleste håndklæder, viskestykker og klude.
Ønsker du en blød og vamset badekåbe, er det bedste trick at tørre den i tørretumbler direkte efter vask. Det er ikke så energivenligt, men det giver en meget blødere morgenkåbe end at lade den lufttørre, som modsat vil gøre den stiv og hård.
Selvom det koster lidt ekstra i tørretumbleren, er det for de fleste pengene værd at kunne hoppe i en blød og lækker badekåbe efter badet – og det vil helt sikkert også være det for barnet.
FAQ
Skal jeg vælge en badeponcho eller badekåbe til børn?
Badekåber til børn fås både som traditionelle badekåber og i et poncho-design, der skal over hovedet. Det varmeste og mest tørrende valg vil være en badekåbe, men det er i princippet smag og behag.
Skal jeg vælge badekåbe til børn med eller uden hætte?
De fleste mindre børn vil foretrække en badekåbe med hætte for ekstra hygge – og det er også smart til at tørre deres hår efter badet. Større børn sjældnere vil gøre brug af en hætte.
Er der forskel på morgenkåbe og badekåbe?
Ja, der er en forskel på morgenkåber og badekåber. Morgenkåber er typisk lavet af lettere materialer som bomuld eller silke og er designet til at give komfort og varme om morgenen eller om aftenen. Badekåber er derimod lavet af mere absorberende materialer som frotté eller mikrofiber og er beregnet til at tørre kroppen efter et bad eller en svømmetur.
Relateret: Fede KlipKlap møbler til børneværelset