Vi har ikke selv testet produkterne. Anbefalingerne er baseret på brugeranmeldelser, eksterne tests og produktoplysninger.

Sengegavl 160 cm: Trendy designs der passer til din stil

Redaktionen Redaktionen · Opdateret 9. oktober 2026 · Soveværelse

Har du en madras på 160×200 cm med en sengeramme med tilsvarende mål, vil det typisk pynte med en sengegavl – også kaldet et hovedgærde. Sengegavlen skal ligeledes være på 160 cm, så den passer til sengens bredde.

Fordelen ved en sengegavl 160 cm er først og fremmest, at den gør noget godt for æstetikken i soveværelset – og dét er der mange, der mener, er både vigtigt for dit velbefindende og din nattesøvn. Men den gør det også væsentligt mere behageligt at sidde og læse en bog eller se tv i sengen.

I guiden her hjælper vi dig til at finde den helt rigtige sengegavl 160 cm til dit soveværelse.

Forslag til gode sengegavle

Der findes mange gode sengegavle derude. Vi har herunder samlet en håndfuld af de ekstra gode af slagsen. Alle de nævnte sengegavle er betrukket med et slidstærkt stof.

Heaven sengegavl

Features:

  • Højde: 125 cm
  • Fås i flere farver
  • Sættes i spænd mellem væg og seng
PRISER FRA
 

 

3.995,-

 

Stilren sengegavl med en tykkelse på 11 cm. Gavlen skal ikke monteres, men blot sættes i spænd mellem seng og væg. Sengegavlen fås i farverne lys grå, dyb blå, sand og antracit.

Calm Sengegavl

Features:

  • Højde: 126 cm
  • Fås i 160 cm bredde
  • 12 farver, blandt andet bouclé
Calm sengegavl fra Nordic Dream
PRISER FRA
 

 

2.995,-

 

Calm gavl fra Nordic Dream er en enkel, plan sengegavl til dig, der vil have en rolig afslutning på sengen. Den er 126 cm høj og 10 cm dyb og fås i bredder fra 120 til 220 cm, herunder 160 cm. Leveringstiden er ca. 20-30 hverdage.

Chesterfield Sengegavl fra Sengefabrikken

Features:

  • Højde: 108 cm
  • Polstret med skum
  • Betræk i møbeltekstil
Chesterfield sengegavl i antracitgrå fra Sengefabrikken
PRISER FRA
 

 

2.990,-

 

Chesterfield sengegavlen fra Sengefabrikken er en polstret gavl, der fås i 160 cm bredde og dermed passer til en dobbeltseng i den størrelse. Den er et oplagt valg, hvis du vil give sengen en blød og klassisk afslutning ved hovedenden og gerne vil kunne vælge farven selv.

Gavlen er bygget op om en træramme, som er polstret med skum og betrukket med møbeltekstil. Du kan vælge mellem antracit, lysegrå, sand og sort, så den kan matches med både lyse og mørke soveværelser og med det sengetøj og de tekstiler, du har i forvejen.

Højden er 108 cm, og dybden er cirka 10 cm, så gavlen fylder lidt bag sengen, men giver til gengæld en polstret flade at læne sig op ad. Ud over 160 cm findes den i bredderne 105, 120, 140, 180, 200 og 210 cm, hvis du senere skifter sengestørrelse.

Trenset Sengegavl med mønster

Features:

  • Højde: 108 cm
  • Front med mønster
  • Polstret med skum
Trenset sengegavl med mønster i antracitgrå
PRISER FRA
 

 

2.990,-

 

Trenset sengegavlen fra Sengefabrikken er en polstret gavl med mønster, som fås i 160 cm bredde. Den passer til dig, der vil have en gavl, som gør lidt mere væsen af sig end en helt glat model, og som kan fungere som blikfang i soveværelset.

Gavlen er bygget med en ramme af træ, polstret med skum og betrukket med møbeltekstil. Den fås i farverne antracit, lysegrå, sand og sort, og den er dansk produceret. Farverne er afstemt efter flere af Sengefabrikkens senge, blandt andet Trondheim, Lyngdal og Stockholm.

Højden er 108 cm, og dybden er cirka 8 cm, så gavlen ikke tager meget plads bag sengen. Ud over 160 cm findes den i 120, 140, 180, 200 og 210 cm. Prisen følger bredden, og modellen i 160 cm ligger i samme prisleje som den i 180 cm.

Plan Sengegavl fra Sengefabrikken

Features:

  • Højde: 108 cm
  • Bredde: 160 cm (fås fra 105 til 210 cm)
  • Tyndt lag skumpolstring
Plan sengegavl i antracitgrå fra Sengefabrikken
PRISER FRA
 

 

2.490,-

 

Plan sengegavlen fra Sengefabrikken er en stofbetrukket gavl med et tyndt lag polstring, der afslutter sengen ved hovedenden. Den fås i 160 cm bredde og passer til dig, der vil have en gavl, som ikke fylder meget, hverken i dybden eller i soveværelsets samlede udtryk.

Gavlen består af en træramme med et tyndt lag skumpolstring og et betræk i møbeltekstil. Du kan vælge mellem sand, antracitgrå, lysegrå og sort. Farverne er afstemt efter flere af Sengefabrikkens senge, blandt andet Trondheim, Lyngdal, Trysil og Oslo Boxkontinental.

Med en højde på 108 cm og en dybde på 8 cm er det en slank gavl, der ikke rykker sengen langt ud fra væggen. Det er en fordel i mindre soveværelser, hvor hver centimeter tæller. Ud over 160 cm fås den i 105, 120, 140, 180, 200 og 210 cm.

Derfor skal du indrette soveværelset med en sengegavl

Der er rigtig mange gode grunde til at vælge at monteret en sengegavl i soveværelset:

  • Det løfter æstetikken
  • Du kan sidde behageligt i sengen
  • Det har en isolerende effekt
  • Gavlen beskytter væg og maling
  • Hovedpuden holdes på plads

Det løfter æstetikken

Uanset, om der er hold i påstanden om, at et æstetisk smukt soveværelse giver en bedre indsovnsevne eller ej, pynter en sengegavl i soveværelset. Den løfter sengen til et mere luksuriøst niveau og fungerer som en hel dekoration i sig selv – især hvis du tilføjer et pænt sengetæppe og en god portion puder.

Du kan sidde behageligt i sengen

Derudover kan sengegavle være praktiske, hvis du for eksempel gerne vil læse eller se tv i sengen. Mange sengegavle er nemlig polstrede og stofbetrukne, og det gør dem væsentligt mere behagelige at sidde op af, end den bare væg.

Det har en isolerende effekt

Dette punkt er især gældende, hvis du bor i en bolig, hvor isoleringsniveauet ikke er noget at råbe hurra for, og hvor væggene kan blive kolde – især i vinterhalvåret. Her giver sengegavlen nemlig en behagelig, isolerende effekt, så du ikke skal hverken sidde eller ligge op ad den kolde væg.

Sengegavlen beskytter væg og maling

Selve væggen – eller som minimum malingen på væggen – kan typisk også tage skade, hvis den bliver brugt som ryglæn, da malingen slides væsentligt mere her end i resten af rummet. En sengegavl beskytter dermed væg og maling.

Hovedpuden holdes på plads

Sengegavlen fjerner også den irriterende revne, der hurtigt kommer mellem seng og væg, hvor hovedpuden kan snige sig ned. Med en gavl på sengen bliver hovedpuden, hvor den hører til – hele natten.

Valg af sengegavl

Hører der ikke en specifik sengegavl med til din nyindkøbte seng – eller vil du gerne eftermontere en sengegavl på din gamle seng – er det først og fremmest vigtigt at vælge en gavl, der passer i størrelsen til din seng. Er sengen – altså madrassen – 160×200 cm, skal du vælge en sengegavl på 160 cm.

Dernæst kan du overveje højden. Det afhænger dels af, hvad der er plads til i forhold til eventuelle vinduer og/eller skråvægge, men også af præferencer. Nogle sengegavle går kun 20-30 cm op over madraskanten, mens andre er meget højere.

Vær opmærksom på, at højden på sengegavlen ikke nødvendigvis fortæller, hvor langt op over madraskanten, gavlen går. Mange sengegavle går nemlig helt ned til gulvet, og så afhænger det af højden på din seng.

I dag er de fleste sengegavle betrukket med stof, og langt de fleste er også polstrede i én eller anden grad. Det skyldes, at det er væsentligt mere behageligt at sidde op af en polstret, stofbeklædt sengegavl end en sengegavl i træ. Du kan dog sagtens få sengegavle i træ også.

For det bedste æstetiske udtryk, bør du vælge en sengegavl, der enten matcher farven på din seng, eller som minimum farverne i dit soveværelse. De fleste stofbetrukne sengegavle laves i typiske madrasfarver.

Sengegavl med eller uden montering?

Nogle sengegavle monteres på væggen, andre monteres på sengen, og andre igen monteres slet ikke, men sættes blot i spænd mellem væg og seng. Men hvad er egentlig bedst?

I princippet afhænger det af, hvordan du bruger din seng. Ønsker du blot en sengegavl for den indretningsmæssige værdi, behøver du ikke at bekymre dig om montering og kan trygt vælge én, der sættes i spænd.

Har du derimod børn eller dyr, der hopper rundt i sengen, er det en fordel, at sengen ikke flytter sig fra væggen, så sengegavlen rykker på sig eller falder.

Valget afhænger desuden af din sengetype. En kontinentalseng er for eksempel meget tung og holder lettere en sengegavl på plads end en boksmadras på ben, der i højere grad vil kræve en monteret sengegavl.

Husk rengøring af sengegavlen

Især ved polstrede sengegavle er det vigtigt at huske dem i rengøringsprocessen. Gør det gerne til en vane at rengøre gavlen, når betrækket på sengetøjet skiftes. Du kan med fordel give både madras og sengegavl en tur med støvsugeren, når nu alligevel sengetøjet er taget af.

Har du børn, husdyr, eller spiser du i sengen, kan de fleste polstrede sengegavle trænge til en pletrens i ny og næ. Materialet er dog typisk vand- og smudsafvisende som så meget andet møbelstof, og derfor kommer du som regel langt med en fugtig klud.

Læs en bog før sengetid og sov bedre

Det kan være fristende at montere en sengegavl i soveværelset for at kunne sidde i sengen og se tv – men du bør faktisk lade være. Altså ikke lade være med at montere en sengegavl, men lade være med at se tv i soveværelset; i hvert fald inden sengetid.

Skærmen – uanset om det er tv, tablet eller smartphone – forstyrrer nemlig din hjerne i en sådan grad, at det kan være sværere at falde i søvn umiddelbart efter, og derfor bør du faktisk lægge skærmene væk minimum 1 time inden sengetid. Det gælder i øvrigt både for børn og voksne.

Til gengæld er en sengegavl en god undskyldning for at læse inden sengetid – og dét er en rigtig god idé. Det er nemlig en god måde at komme ned i gear og slippe dagen ved at henlede tankerne på noget andet.

Du bør gribe en fysisk bog og lade skærmen ligge. Lyset fra skærmen er nemlig det samme, uanset om du ser tv, scroller på de sociale medier eller læser en e-bog. En lydbog kan dog være et fint alternativ, hvis du ikke er til fysiske bøger. Og en fysisk krydsord eller strikketøj med beroligende musik kan også bruges som aftenritual inden sengetid.

FAQ

Kan man sætte en sengegavl på alle senge?

Du kan få en sengegavl til alle senge. Nogle monteres på væggen, mens andre monteres på sengen, og andre igen sættes i spænd mellem seng og væg. Vil du være på den sikre side, kan du med fordel købe en model, der bare skal sættes i spænd.

Hvordan sætter man en sengegavl fast?

De fleste sengegavle monteres med et beslag på selve gavlen og et beslag på væggen, hvorefter du løfte sengegavlen på plads. Du bør dog læse produktbeskrivelsen for at være sikker i forhold til montering, da der er undtagelser – nogle skal slet ikke monteres.

Hvorfor bruger man sengegavl?

En sengegavl bruges først og fremmest for at undgå at sidde op af en hård – og måske kold – væg. Og så ser det bare væsentligt pænere ud i soveværelset med en sengegavl, der er prikken over i’et i indretningen.