Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn

De produkter vi fremhæver er udvalgt efter grundig research og vurdering. Vi inkluderer primært produkter fra vores annoncører og samarbejdspartnere, hvorfor denne artikel bør betragtes som en annonce. Få mere at vide om vores brug af annoncelinks her.

Vores topvalg:

Bedste sækkestol (børn) til børneværelset: Fatboy Sækkestol Junior Nylon 
Stor flyder af en sækkestol, der er både vand- og smudsafvisende, som er genial til at tumle på og putte i, og hvor der også er plads til en forælder.

Bedste sækkestol (børn) til stuen: Cobana Junior Lounge Chair & Puf
Lækker sækkestol i et flot og modstandsdygtigt design med tilhørende puf. Sækkestolen kan fungere som faktisk siddeplads, og den kan også tåle en tur i haven.

Bedste sækkestol til baby: Doomoo Sækkestol Skråstol
Sækkestol med sele, så baby kan ligge trygt og godt, når du skal lave mad eller gøre rent. Selen kan fjernes, fra barnet lærer at sidde selv, så sækkestolen kan bruges i mange år.

12 sækkestole til børn i alle aldre

Hos Husmagasinet er vi dedikerede til at give vores læsere de mest pålidelige anbefalinger. Vores produktudvælgelse er baseret på en nøje udvalgt proces, hvor vi kombinerer omfattende markedsforskning med ekspertanmeldelser.

Her er de vigtigste kriterier, vi fokuserer på:

  • Ekspertanmeldelser: Vi følger branchens førende eksperter og gennemgår deres vurderinger nøje for at sikre produktets kvalitet og pålidelighed.
  • Brugerfeedback: Selvom vi prioriterer ekspertudtalelser, tager vi også hensyn til feedback fra almindelige brugere for at få et holistisk billede af produktets ydeevne.
  • Tekniske specifikationer: Vi sammenligner produktets tekniske specifikationer med markedsstandarden for at sikre, at det lever op til, eller overgår, forventningerne.
  • Pris og værdi: Det bedste produkt er ikke altid det dyreste. Vi vurderer produkter baseret på den værdi, de leverer i forhold til prisen.
  • Tilgængelighed: Vi sikrer os, at de produkter, vi anbefaler, er lettilgængelige for vores læsere, enten online eller i fysiske butikker.

Fatboy Sækkestol Junior Nylon  

FEATURES

  • Mål: 130 x 100 cm
  • Flere farver
  • Vand- og smudsafvisende
  • Vægt: 3 kg

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - Fatboy Saekkestol Junior Nylon

Den ikoniske Fatboy sækkestol fås også i en praktisk junior-udgave, der passer perfekt til børneværelset til både større og mindre børn. Sækkestolen er rigtig god at tumle i for de mindste, men fyldet er også så kompakt og i en så god kvalitet, at stolen nemt kan formes til en behagelig form for lænestol til gaming eller afslapning for de større børn. Ligesom en voksen også kan være med til højtlæsning eller en hyggestund foran tv’et.

Stoffet er både vand- og smudsafvisende, hvilket er helt perfekt til børneværelset. Sækkestolene kan dermed sagtens tåle at blive spist og drukket i med risiko for at spilde, da stoffet ikke suger spildt væske til sig og let kan rengøres med en fugtig klud.

Fordele

  • Vand- og smudsafvisende stof
  • God størrelse
  • Mange farver at vælge imellem
  • Kan bruges af børn i alle aldersgrupper

Ulemper

  • Fylder meget
  • Er ikke så ergonomisk

Vancouver Sækkestol

FEATURES

  • Mål: 100 x 80 x 50 cm
  • Flere farver
  • Ergonomisk design

Vancouver Sækkestol til børn

Oprindeligt er en sækkestol mest til at putte eller tumle i uden hensyntagen til manglende ergonomisk design. Det gør denne sækkestol op med. Udover at være forsynet med et dejligt blødt stof, er stolen designet ergonomisk, så dit barn trygt kan tilbringe mange timer i stolen.

Udover en god ergonomi og et lækkert design, kan betrækket også vaskes ved 30 grader, hvilket gør sækkestolen oplagt til børneværelset. Dertil kommer, at den fås i mange fine farver.

Fordele

  • Ergonomisk udformet
  • Vaskbart betræk
  • Flere farver at vælge imellem

Ulemper

  • Ikke egnet til at ligge ned i
  • Ikke egnet til mindre børn

OYOY – Sækkestol – Fløjl – Koral

FEATURES

  • Mål: 70 x 60 cm
  • 100% bomuld
  • Fyld af styrofoam-kugler

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - OYOY – Saekkestol – Floejl – Koral

Meget fin og dekorativ sækkestol til piger i en sart lyserød farve, der pynter på de fleste prinsesseværelser. Sækkestolen er forsynet med en pom pom i toppen, og i kombination med farve og form fungerer den som dekoration på værelset lige så vel som en hyggelig siddeplads til afslapning, men også som tumleredskab, der opfordrer til leg og aktiv udfoldelse.

Fyldet er behagelige styrofoam-kugler, og yderstoffet er i 100% bomuld. Desuden er det muligt at pletrense stoffet ved behov, f.eks. med en fugtig klud.

Fordele

  • Kan pletrenses
  • Dekorativt design
  • Kan nemt flyttes rundt på

Ulemper

  • Ikke så stor
  • Kan ikke maskinvaskes

Jollein Sækkestol

FEATURES

  • Mål: 98 x 75 x 82cm
  • Vægt: 4,4 kg
  • Fyld af EPS-kugler

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - image 1

Lækker canvas sækkestol i en behagelig blanding af bomuld og polyester med fyld af 100% EPS-kugler. Sækkestolen er faconsyet med ryglæn, så den holder formen, og den er derved meget anvendelig at bruge på ungdomsværelset foran et tv med en spillekonsol, men den kan også bruges som ekstra siddeplads, når der er venner på besøg. Dertil kommer, at den design- og komfortmæssigt fint kan bruges som ekstra siddeplads i stuen ved behov.

Sækkestolen er stor, og der er tale om en rigtig flyder i et materiale, der er nemt at pletrense med en fugtig klud. Fordelene ved en faconsyet sækkestol børn kan have på værelset, er at den er mere ergonomisk og holder på formen bedre end en traditionel sækkestol.

Fordele

  • Faconsyet
  • God størrelse
  • Velegnet til større børn

Ulemper

  • Ikke egnet til mindre børn
  • Kan ikke maskinvaskes

Sækkestol Sæl – Babytrold

FEATURES

  • Mål: 50 x 35 cm
  • Vaskbart betræk
  • Fyld af flamingokugler

Sækkestol sæl – Babytrold til børn

Lille sækkestol til børn med det sødeste betræk med pandabjørne. Sækkestolens størrelse gør den dels velegnet til babyer og dels til mindre børn, som selv kan hive, skubbe og bære rundt på sækkestolen uden større besvær. Det er uden tvivl en sækkestol børn vil elske, når de er i tumlingealderen.

Betrækket på sækkestolen kan lynes af og maskinvaskes ved 40 grader. Det er et stort plus, når der er tale om en sækkestol til små børn. Mange babyer gylper, og at fjerne lugten vil kræve vask snarere end pletrengøring. Ligeledes kan lidt større børn spise snacks i sækkestolen, uden at man som forælder behøver at bekymre sig om betrækket.

Fordele

  • Velegnet til mindre børn
  • Nem at flytte rundt
  • Vaskbart betræk

Ulemper

  • Ikke ergonomisk

Cobana Junior Beanbag

FEATURES

  • Mål: 100 x 130 cm
  • 8 forskellige farver
  • Fyld af EPS-kugler

Cobana Junior Beanbag

Lækker flyder af en sækkestol. Sækkestolen er en god kombination af sækkestole uden ryglæn og sækkestole med ryglæn. Dén faktor sammenholdt med både form og størrelse gør den egnet til børn i alle aldre – voksne kan dog også snildt være med. Det er en perfekt sækkestol til både udendørs og indendørs brug.

Er der tale om en familie med flere børn i forskellige aldersgrupper, er denne sækkestol et oplagt valg. De små kan tumle og få læst højt i den, de større kan slappe af og game i den, og selv de voksne kan flade ud i den foran tv’et eller med en god bog.

Fordele

  • God til børn i alle aldre
  • Stor og rummelig
  • Er delvist faconsyet
  • Egnes til inden- og udendørs brug

Ulemper

  • Kan ikke maskinvaskes
  • Fylder meget

Cobana Junior Lounge Chair & Puf

FEATURES

  • Mål: 65 x 82 x 65 cm
  • Flere farver
  • Inkl. puf
  • Kan bruges udendørs

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - Cobana Junior Lounge Chair Puf

SACK it er uden tvivl én af de førende på markedet, når det kommer til sækkestole i god kvalitet. Stoffet er i et materiale, der ikke kan blive jordslået, og som desuden er så vandafvisende, at sækkestolen uden problemer kan efterlades ude i regnvejr. Dertil kommer, at stoffet også er lysresistent, så ikke farven falmer i solen. Dét til sammen gør sækkestolen ekstra holdbar; også selvom den bruges ude enten periodisk eller mere permanent.

Sækkestolen her er faconsyet og fås i væld af farver med matchende puf. Størrelsen er perfekt til børn, og sækkestolens vægt tillader selv de mindste af flytte rundt på den. Den er – modsat en del andre sækkestole – meget stilren og kan snildt bruges som børnemøbel i den moderne eller minimalistiske stue, hvor der gøres noget ud af indretningen.  

Fordele

  • Kan bruges både indendørs og udendørs
  • Puf medfølger
  • Mulighed for at vælge mellem mange farver
  • Holder formen 

Ulemper

  • Kan ikke maskinvaskes

Doomoo Sækkestol Skråstol

FEATURES

  • Mål: 65 x 57 cm
  • Vægt: 3,5 kg
  • Fyld af polystyren-kugler

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - Doomoo Saekkestol Skraastol

Smart sækkestol, der kan følge barnet fra spæd til tumling, da selesystemet kan tages af. Størrelsen er perfekt til de små, da den passer rigtig godt i størrelsen og er så let, at selv mindre børn uden problemer kan flytte rundt på den. Dertil kommer, at den øverste del er udskiftelig og kan maskinvaskes, hvilket er meget praktisk til de små. Resten af sækkestolen kan aftørres med en fugtig klud ved behov.

Det særligt smarte ved netop denne sækkestol er, at den er et rigtig godt alternativ til en skråstol. Sækkestolen giver god støtte til de mindste, og når barnet lærer at sidde selv, kan selen fjernes, og sækkestolen kan bruges til at tumle og sidde på.

Fordele

  • Kan bruges med og uden sele
  • Øverste del kan maskinvaskes
  • Kan nemt flyttes rundt
  • Fylder ikke meget

Ulemper

  • Resten af sækkestolen kan ikke maskinvaskes
  • Maksbelastning på 30 kg

Sækkestol Pets – Hoppekids

FEATURES

  • Mål: 75 x 75 x 23 cm
  • Vaskbart betræk

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - Saekkestol Pets Hoppekids

Hoppekids, der også står bag mange andre møbler og andet interiør til børneværelset, har produceret denne fine sækkepude i kæledyrs-design. Sækkestolen er en del af Pets-serien, der består af interiør til børneværelse inspireret af hunde og katte. Her i en grå variant med en lang hale, der får sækkepuden til at ligne en hund eller kat, der ligger rullet sammen.

Betrækket er dejligt blødt og kan lynes af og maskinvaskes ved 30 grader, hvilket er et klart plus, når der er tale om børnesækkestole. Derudover er sækkestolen relativt lille og vejer ikke særlig meget, så den er nem selv for de mindste at flytte rundt på.

Fordele

  • God til de mindste
  • Nem at flytte rundt på
  • Kan maskinvaskes
  • Kan kombineres med andet interiør fra samme serie

Ulemper

  • Ikke ergonomisk

Firenze Sækkestol

FEATURES

  • Mål: 26 x 50 x 65 cm
  • Flere farver
  • Vandtæt og uv-beskyttet materiale
  • Fyld af EPS-kugler

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - Xpouf Vandtaet Saekkestol

Italienskproduceret sækkestol til børn i et slidstærkt materiale, der både er vandtæt og uv-beskyttet, hvilket vil sige, at den både kan bruges inde og ude, og at den ikke tager skade af en smule regn. Fyldet er EPS-kugler, som holder godt på formen. Dertil kommer, at sækkestolen faconsyet med ryglæn, der gør den behagelig at sidde i for de mindste og også giver god støtte til ryggen, samtidig med at der er mulighed for at ligge tilbagelænet og slappe af.

Sækkestolen er perfekt i stuen som børnemøbel i et pænt design, der snildt kan indgå i indretningen, og som er meget behageligt for barnet at sidde på.

Fordele

  • Behagelig at sidde på
  • God til de mindste
  • Fås i flere farver

Ulemper

  • Kan ikke maskinvaskes

Sækkestol – Fairytale Flower

FEATURES

  • Mål: 75 x 23 cm
  • Kan maskinvaskes
  • Fyld af flamingokugler

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - Saekkestol Fairytale Flower
PRISER FRA
 

 

659,-

 

Meget fin sækkestol til piger i hjerteformet design. Der er dog i højere grad tale om en sækkepude, der både kan tumles på, ligges på og som kan bruges som ekstra siddeplads på prinsesseværelset. Puden er så let, at barnet nemt kan flytte og løfte rundt på den, hvilket er en stor fordel til mindre børn.

Betrækket er i bomuld og kan maskinvaskes ved 30 grader. Muligheden for maskinvask er altid anbefalelsesværdig, når det kommer til børnemøbler.

Fordele

  • Perfekt til pigeværelset
  • Nem at flytte rundt på
  • Kan maskinvaskes

Ulemper

  • Fås kun i lyserød
  • Ikke ergonomisk

Ferm Living Pære Sækkestol – Grøn

FEATURES

  • Mål: 55 x 117 x 35 cm
  • Økologisk bomuld
  • Fyld af flamingokugler
  • Kan maskinvaskes

Skab hygge på børneværelset med en sækkestol til børn - Paere saekkestol Groen
PRISER FRA
 

 

999,-

 

Meget stilrigtig sækkestol til børn designet som en pære i afdæmpede farver. Fyldet er standard flamingofyld, hvilket gør sækkestolen meget let og derved nem at flytte rundt på for mindre børn. Sækkestolen, som i højere grad er en sækkepude, er ikke så ergonomisk og egner sig ikke til at sidde i længe ad gangen, men det gør mindre børn jo sjældent. Til gengæld egner den sig særligt godt til at tumle i.

Yderstoffet er økologisk, og da det er i direkte kontakt med barnets hud, er det en klar fordel; ligesom at yderstoffet kan maskinvaskes ved 30 grader skånevask.

Fordele

  • Kan maskinvaskes
  • Yderstof er økologisk
  • Nem at flytte rundt på

Ulemper

  • Ikke så ergonomisk

Køb en sækkestol børn vil elske

Der er rigtig mange gode grunde til at købe en sækkestol, uanset om det er til din baby, dit barn eller din teenager. En børne sækkestol er et stort hit i alle aldersgrupper, og mange af varianterne kan vokse med barnet.

Til helt små babyer, der ikke kan sidde selv og ikke kan komme op i og ud af en sækkestol uden hjælp, bør du af sikkerhedsmæssige årsager vælge en sækkestol til babyer. Sækkestole til babyer vil være forsynet med en form for sele, så barnet ikke kan falde ned og slå sig. Derudover vil der være mere støtte i disse former for sækkepuder, så barnet sidder eller ligger behageligt uden at ”forsvinde” ned i sækkestolen. En baby sækkestol er et rigtig godt alternativ til en skråstol.

Er der tale om større børn – fra et par år og op – kan du vælge mellem en børne sækkestol, en junior sækkestol og en sækkestol til voksne. Valget afhænger lidt af, hvad dit barn skal bruge sækkestolen til. Skal den være en dekorativ del af indretningen, skal den bruges til at tumle på, eller skal den benyttes som faktisk siddeplads?

Sækkestole som siddepladser er en god og behagelig mulighed, hvis du vælger en faconsyet eller ergonomisk sækkestol. De standard ”pose”-sækkestole – også kendt som sækkepuder – egner sig ikke som decideret siddeplads, men er til gengæld meget velegnede for mindre børn at tumle i.

Skal der være plads til en hyggestund med mor eller far, skal du vælge en blød sækkestol i en god størrelse. Her er en Fatboy sækkestol et rigtig godt valg. Der er plads til at tumle, til at læse med en voksen, til at slappe af, og den kan formes til en udmærket siddeplads også. Derudover er betrækket vand- og smudsafvisende, så den er nem at holde ren, og der er dermed intet i vejen for at spise og drikke i den.

Sækkestol til haven

Alle sækkestole i guiden er fortrinsvis til indendørs brug. Når der er tale om yderstof i enten bomuld eller bomuldsblandinger, som er tilfældet ved mange sættestole, er stoffet ikke resistent over for vand og smuds. Det betyder, at fyldet, som i mange tilfælde består af kugler som f.eks. flamingokugler eller EPS-kugler, vil blive våde. I længden kan den fugt, der ophober sig, føre til jordslåede pletter og skimmel – hvilket hverken er pænt eller sundt.

Nogle af modellerne i guiden kan dog sagtens tages med i haven eller på terrassen en varm sommerdag. Det er de sækkestole, hvis yderstof er i et mere robust og afvisende materiale. Vil du gerne have muligheden for at bruge sækkestolen udenfor, bør du vælge en sækkestol med et vand- og smudsafvisende yderstof. Det gør dels, at den godt kan tåle fugtigt underlag, lidt regn eller mudder. Derudover kan du ved behov give sækkestolen en fugtig klud efter brug udendørs, så den holder sig pæn og indbydende.

Vær opmærksom på, at grundet fyldet i sækkepuder, er de ikke egnet til at blive ude permanent. En sækkestol bør tages ind om natten, ligesom du ikke bør bruge den ude i alt for fugtigt eller vådt vejr.

Sækkestol som tumlemøbel

Én af de helt store fordele ved en børnesækkestol er dens mange funktioner. Især til mindre børn. Børn elsker som udgangspunkt møbler, der passer til deres størrelse, og hvis der ovenikøbet er tale om et blødt møbel, som barnet både kan tumle og putte i – og som ovenikøbet er nemt at flytte rundt på – så er lykken uden tvivl gjort.

Til børn i tumealderen bør du derfor overveje en sækkestol i en alderssvarende størrelse. Barnet vil nemlig med stor sandsynlighed finde glæde i at skubbe, hive og løfte rundt på sækkepuden, hvis den er i en størrelse til det.

Til større børn, der skal bruge en sækkestol foran spillekonsollen eller tv’et, er en sækkestol med ryglæn et rigtig godt valg, men til mindre børn er der flere fordele i at vælge en sækkestol uden ryglæn, som netop kan bruges til at tumle rundt i, hoppe ned i og putte i.

Sækkestol junior – til de større børn

Store børn og teenagere kan også have glæde af en sækkestol på værelset. Her kan du enten vælge en junior- eller voksenmodel, afhængigt af plads og præferencer. Som oftest vil der ikke være de store forskelle på størrelser og design fra voksen til junior sækkestole. Det varierer snarere fra model til model.

Til ungdomsværelset bør du overveje en sækkestol med ryglæn. Sækkestolen vil formentlig blive brugt som reel siddeplads i længere tid ad gangen, og derfor er det bedre for kroppen med optimal støtte. Det er også mere behageligt i længden.

Sækkestole til børn og voksne

Vil I gerne have nogle lænestole i stuen, som er velegnede til både voksne og børn i forskellige aldre, er sækkestole er perfekt alternativ. Ofte også et meget billigt alternativ til lænestole.

Sækkestole fås i pæne farver, der passer ind i alle typer af indretninger, herunder også skandinaviske og minimalistiske hjem, og i størrelser, der passer til hele familien. De er også gode ekstra siddepladser, hvis der kommer gæster, og de kan nemt flyttes eller gemmes af vejen, når ikke de bliver brugt. Sækkestole fungerer også fortrinligt som alternativ til en puf, hvis der er behov for fodstøtte som supplement til sofaen.

Derfor bør du købe en sækkestol til din tumling

Har du små børn, ved du, at det ikke altid er den mest praktiske og ergonomiske løsning, der hitter. Børn finder de sjoveste steder at placere sig, og ofte går de efter siddepladser, der er hyggeligere og blødere end en træstol. Derfor er en sækkestol et rigtig godt valg, som dit barn med sikkerhed vil elske. Ikke mindst på grund af den omfavnende følelse, en blød sækkestol kan give kroppen.

Helt biologisk er der en ganske god forklaring på, hvorfor børn typisk er vilde med alt, der omslutter kroppen på den ene eller anden måde, herunder både huler, hængekøjer og sækkestole. Det er et levn fra tiden i livmoderen. Præcis ligesom, at mange spædbørn finder tryghed i at blive svøbt og viklet.

Dertil kommer, at børn godt kan lide at udforske både egen kropslig formåen og omgivelserne. Derfor kan du lige så vel vælge en mere faconsyet sækkestol, hvis du gerne vil tilbyde dit barn en egentlig siddeplads frem for en pude at tumle i og på.

Sidst men ikke mindst er en stol ikke bare en stol for børn. Det er kun fantasien, der sætter grænser for brugen af møbler. En stol – eller en sækkestol – kan derfor både bruges som en ubåd, til at lege ”jorden er giftig”, som en del af en hule eller noget helt fjerde og spændende. Og netop dét at tilbyde møbler og interiør, der giver fantasien frit spil, er at anbefale, da fantasifulde børn – der får lov at udfolde deres fantasi – udvikler sig til kreative unge og voksne.

Sækkestole til skolebørn

Mange skolebørn lider af ondt i ryg, skuldre og nakke som følge af at sidde stille på en træstol mange timer dagligt. I 2018 skrev Magasinet Skolebørn, at 4 ud af 10 forældre vurderer, at deres skolebarn i høj eller nogen grad har fysiske gener på baggrund af deres skoledag, herunder især ergonomisk indretning og indeklima.

Mange tror fejlagtigt, at en god stol gør en markant forskel, men ofte vil det langt fra være nok. Det handler i langt højere grad om at variere siddestillingen, så ikke man sidder på samme måde adskillelige timer i træk.

Løsningen bliver i mange tilfælde ergonomiske puder at sidde på, men som skole bør man i stedet overveje at tilbyde flere forskellige løsninger, som børnene kan skifte imellem. Det kunne for eksempel være sækkestole i både løs og faconsyet form, men også yogabolde og forskellige typer af stole. Børns kroppe er forskellige, og ikke alle sidder lige godt på den samme stol.

Et plus er, at hvis barnet føler sig komfortabel i sin siddestilling, vil koncentrationen forbedres, og det vil have en positiv effekt på indlæringen.

Brug en sækkestol som gamerstol

Rigtig mange børn fra cirka 10 år og op gamer dagligt enten på computer, PlayStation eller tilsvarende spillekonsol. Netop fordi børn i dén alder i forvejen tilbringer mange timer daglig på en stol i en 90 graders vinkel i skolen, bør stolen, der bruges til gaming hjemme på værelset eller i stuen, være udformet anderledes.

En sækkestol er meget egnet til gaming, såfremt du vælger den rigtige. Stolen skal enten være helt eller delvist faconsyet, og ellers skal den have fyld, der kan formes og i en vis grad holder på formen, så den er behagelig at ligge i længere tid ad gangen, og ikke konstant skal ”puffes op”.

Indret et tumlerum til dit barn

Det er ikke for sjov, at børn i alderen 1+ også omtales som ”tumlinge”. Det er nemlig en alder, hvor der virkelig tumles, og hvor kroppen, tyngdekraften og omgivelserne afprøves på forskellige måder. At hoppe, springe, klatre, rulle og tumle i det hele taget er vigtigt for dit barns udvikling. Det styrker blandt andet balancen, muskulaturen, grovmotorikken og evnen til at danne forbindelser i hjernen.

Der er altså mange gode grunde til at skabe omgivelser, der opfordrer dit barn til at tumle. Er der plads i jeres hjem, er et decideret tumlerum en fantastisk mulighed for at opfordre til fysisk udfoldelse. Hvis pladsen er trang, kan der også sagtens indrettes et tumlehjørne i stue eller legeværelse – eller integreres tumlemøbler i indretningen.

Der findes mange typer af tumlemøbler. Det bedste råd, når du skal vælge, er at vælge varieret. Forstået på den måde, at du ikke skal lade dig nøjes med en masse skummøbler fra samme serie, da de langt hen ad vejen kan det samme, men at du i stedet bør variere dit valg i materiale, udformning og design, så der skabes mange forskelligartede tumlemuligheder.

Sækkestole eller sækkepuder er et oplagt valg til tumlerummet; specielt de store af slagsen som f.eks. sækkestolene fra Fatboy. De kan bruges som faldunderlag, når der klatres eller kravles, de kan bruges til at tumle i, og de kan bruges til at bygge huler med. Samtidig kan de også bruges til mere stillesiddende aktiviteter, når luften går af ballonen. De er for eksempel oplagte at sidde og læse i – og der er også plads til en voksen historielæser i sækkestolen.

Brug din sækkestol som gyngestol

En sækkestol har i sig selv mange funktioner, og ofte vil en sækkestol i ordentlig kvalitet være en magnet på alle medlemmer af familien. Vælger du en Fatboy sækkestol – eller en anden sækkestol i en tilsvarende størrelse – kan du føje endnu en genial mulighed til brugen af din sækkestol.

Fatboy har nemlig udviklet en gyngestol til sækkestolen. Der er altså tale om selve stellet af gyngestolen, hvorpå du kan lægge din sækkestol og lade dig omsvøbe, mens du vipper let frem og tilbage. Kombinationen er både behagelig til voksne, der ønsker at slappe af efter en hård dag på arbejde, men er mindst lige så genial til at vugge tumlingen til ro eller til at skabe en rolig stund for større børn. En gyngende, omsluttende følelse er behagelig for alle – uanset alder.

Du kan købe Fatboy gyngestolen her: Fatboy Rock’N’Roll gyngestol til Original og Slim velvet sækkestole

Sækkestol til hund og kat

Også familiens firbenede medlemmer vil med sikkerhed bifalde købet af en sækkestol. Det er nemlig ikke kun voksne og børn i alle aldre, der nyder at slænge sig i en sækkestol. Det gør både hunde og katte i høj grad også. Mange hunde og katte kan nemlig godt lide den omsluttende fornemmelse, en sækkestol giver. En standard hunde- eller katteseng, tilbyder sjældent det samme og er med en mere fast madrasbund.

Kan dit kæledyr lide at putte i dyner og tæpper, vil en sækkestol med sikkerhed også blive et hit. Er der kæledyr i familien, er der god grund til at vælge en sækkestol i et slidstærkt og robust materiale; gerne nylon, der både er smuds- og vandafvisende, og som let kan renses med en fugtig klud ved behov.

Det kan virke fristende at vælge en sækkestol med vaskbart betræk, men du skal være opmærksom på, at sækkestole med vaskbart betræk typisk er i enten 100% bomuld eller en bomuldsblanding, og dén type stof er ikke særligt modstandsdygtigt over for kløer. Dertil kommer, at dyrehår har tendens til at sætte sig fast i bomuld og være svære at vaske ud, hvor de i langt højere grad vil lægge sig overfladisk på nylon.

Læs også: Skab plads i soveværelset med en seng med opbevaring

Ofte stillede spørgsmål:

Kan man vaske en sækkestol?

Det afhænger af materialet i sækkestolen, men mange sækkestole kan vaskes. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger for vask og vedligeholdelse.

Er det sundt at sidde på en sækkestol?

Ja, det kan være sundt at sidde i en sækkestol, da det kan være mere komfortabelt end at sidde i en stol med en hård sæde og ryg. Det kan også hjælpe med at forbedre kropsholdningen.

Kan man sove på en sækkestol?

Det er ikke anbefalet at sove i en sækkestol, da de ikke er designet til at give den nødvendige støtte og komfort til en god nattesøvn.

For at sikre vores læsere den højeste standard af anbefalinger støtter vi os op ad troværdige ekspertkilder og omfattende produkttests. Vi tror på vigtigheden af en transparent og informeret beslutningsproces. 

Nedenfor finder du en detaljeret liste over de ekspertkilder og tests, vi har anvendt i vores evaluering, så du kan føle dig tryg ved de valg, vi præsenterer:

Photo of author

Om Cecilie

Tekstforfatter hos Husmagasinet.dk og mor til to med stor interesse i boligindretning, praktiske hjælpemidler i en travl hverdag og det bedste udstyr til børn.