Dette indhold kan indeholde affiliate- eller annoncelinks. Hvis du klikker og gennemfører et køb, kan vi modtage en kommission. Din pris påvirkes ikke.
Følger du bevidst eller ubevidst tidens trend, eller indretter du dig ud fra din egen personlige stil?
Har du nogensinde undret dig over, om din indretningsstil minder om naboens – eller om du bor som den gennemsnitlige sjællænder, fynbo eller jyde? BOBOonline har gennem flere måneder indsamlet data om, hvilke møbler og interiørvalg der er mest populære i forskellige landsdele. Resultaterne tegner et tydeligt billede af regionale indretningspræferencer.
Vi har opdelt landet i fem zoner: Sjælland, Fyn og Sønderjylland, Nordjylland samt Midt-/Vest-/Østjylland. Herunder kan du læse, hvilke farver, møbler og stilarter der dominerer i hver region – og måske blive overrasket over, hvor din egen bolig passer ind.
Læs med, og find ud af om din boligindretning afslører, hvor i landet du hører hjemme.
Sjælland: Herskabelig stil med modige farvevalg

På Sjælland er der en klar præference for herskabelig indretning, hvor møblerne både skal være praktiske og visuelt smukke. Opbevaringsløsninger som garderobeskabe og vitrineskabe vælges ofte i hvidt for at skabe lyse, åbne rum. Til gengæld vælges sofaer og puder i modigere farver som brunt, sort eller messing, så de bliver et markant samlingspunkt i stuen.
Verdenskortet på væggen er et populært element, der signalerer verdenssyn og eventyrlyst. Det skaber samtalestof og bringer rejseminder ind i hjemmet på en dekorativ måde.
Læs også: Flotte verdenskort til ethvert hjem
Fyn og Sønderjylland: Naturmaterialer og varme guldtoner

Fynboer og sønderjyder elsker skænke, der fungerer både som opbevaring og som et dekorativt element. Indretningen bygger primært på jordfarver – grå, sort, naturligt træ – men afbalanceres med varme guldnuancer som brændt gul eller metaldetaljer i guld.
Naturmaterialer har en central rolle: spiseborde i hvid marmor, skænke i akacietræ og stolstel i metal. Kombinationen skaber en kølig, moderne base med varme accenter, der giver personlighed og hygge til rummet.
Farverne er nøje afstemt, så indretningen fremstår harmonisk og gennemtænkt uden at virke neutral eller kedelig.
Midt-, Vest- og Østjylland: Eklektisk mix af stilarter

I Midt-, Vest- og Østjylland blandes stilarter frit. Her er plads til både futuristiske detaljer, dramatiske farver og klassiske møbler. Lænestole i oxblod chesterfield-læder skaber dramatik med deres dybe farve og detaljerige design, mens et rundt sofabord i glas og guld tilføjer en let, moderne kontrast.
Skænke i sæbebehandlet egetræ repræsenterer den tidsløse klassiker, som passer ind i de fleste hjem uanset stilretning. Her handler det ikke om at følge én bestemt trend, men om at sammensætte møbler efter personlig smag.
Boligen indrettes med fokus på oplevelser: biografsofaer med konsol og kopholdere gør hjemmet klar til filmaftener i stor stil. Funktionalitet og komfort kombineres med æstetik og personlighed.
Nordjylland: Mørke nuancer og nordisk håndværk

Nordjyder foretrækker mørke farver i indretningen – brunt læder, sort metal og dybe nuancer som petroleum. Det skaber dybde og en indbydende, næsten huleagtig atmosfære, som er ideel til stue og soveværelse. Naturmaterialer som læder forstærker den varme, rolige stemning.
For at undgå et tungt udtryk brydes de mørke toner med lyse elementer: skænke i hvidolieret eg eller hvidvasket vildeg tilfører balance og kontrast. Møbler fra danske Rowico er særligt populære i regionen. Mærket er kendt for sit nordiske design og solide håndværk, udviklet gennem over 50 års erfaring.
Er du nået frem til, at du mangler møbler og interiør, der får din bolig til at skille sig ud – eller passe bedre til din regions stil?
BOBOonline er eneforhandler af flere eksklusive brands i Danmark, hvorfor du kan finde masser af inspiration til din boligindretning på siden. Klik her for at komme i gang med at indrette en bolig, der ikke ligner naboens.
Læs også: Modtag pakker nemt med en pakkepostkasse