De produkter vi fremhæver er udvalgt efter grundig research og vurdering. Vi inkluderer primært produkter fra vores annoncører og samarbejdspartnere, hvorfor denne artikel bør betragtes som en annonce. Få mere at vide om vores brug af annoncelinks her.
Weekendseng – vores topvalg
Bedste weekendseng til rejser: Deryan Peuter Luxe
Lækker pop-up weekendseng til børn i alderen 0-4 år. Kan nemt være i bagagen på ferien, da den fylder og vejer ganske lidt, og den slås ud på få sekunder. Oppustelig madras og lagen medfølger.
Bedste weekendseng til bedsteforældrene: BabyTrold – Travel Cot
Stabil og robust weekendseng, der er perfekt til at stå hos bedsteforældrene eller i sommerhuset, hvor barnet skal sove med jævne mellemrum. Med indgang i den ene side, stor opbevaringslomme i den anden side og hjul for nem flytning.
Bedste weekendseng til baby: Maxi-Cosi Iora
Transportabel vugge til baby, der både kan bruges til hverdag og på farten. Fødderne kan ændres fra at vugge til at væres stabile, og sengen slås ud på få sekunder.
Brug af weekendseng
En weekendseng (også kaldet rejseseng) er både praktisk som ekstra seng hos bedsteforældrene, og når du skal ud at rejse med dit lille barn. Sengene er lette, hurtige at slå ud og slå sammen og i det hele taget nemme at transportere, uanset om du skal med bil, offentlig transport eller fly.
Rejsesenge til baby varierer meget i både pris, komfort og brugervenlighed. Vil du gerne finde den helt rigtige rejseseng til dit barn, kan du se vores store rejseseng test nedenfor, hvor du både får hjælp til at finde den helt rigtige weekendseng og gode råd til valg af madras til weekendseng.
De fleste forældre vil på et eller andet tidspunkt få brug for at købe en weekendseng. Enten fordi familien skal på ferie, eller fordi der er brug for en ekstra seng hos bedsteforældrene eller i sommerhuset.
En weekendseng er en letvægtsseng, der kan slås sammen, og som i sammenslået tilstand fylder relativt lidt. Sengen er nem at opbevare, når den ikke bruges, og den er nem at transportere enten på hjul eller i medfølgende bæretaske. Nogle weekendsenge fylder og vejer endda så lidt, at de kan medbringes i en kuffert på ferien.
Weekendenge er typisk produceret i slidstærkt materiale, der nemt kan tørres af med en fugtig klud, og som i én eller flere sider er forsynet med net for bedre åndbarhed og ventilation. Nogle har en åbning i den ene ende, så større børn selv kan kravle ind og ud, og andre kan udover sengefunktionen bruges som kravlegård både inde og ude.
Se også: De bedste sættestole til børn
Se vores store rejseseng test nedenfor, og find den helt rigtige rejseseng til dit barns behov.
Rejseseng test: De 10 bedste weekendsenge
Hos Husmagasinet er vi dedikerede til at give vores læsere de mest pålidelige anbefalinger. Vores produktudvælgelse er baseret på en nøje udvalgt proces, hvor vi kombinerer omfattende markedsforskning med ekspertanmeldelser.
Her er de vigtigste kriterier, vi fokuserer på:
- Ekspertanmeldelser: Vi følger branchens førende eksperter og gennemgår deres vurderinger nøje for at sikre produktets kvalitet og pålidelighed.
- Brugerfeedback: Selvom vi prioriterer ekspertudtalelser, tager vi også hensyn til feedback fra almindelige brugere for at få et holistisk billede af produktets ydeevne.
- Tekniske specifikationer: Vi sammenligner produktets tekniske specifikationer med markedsstandarden for at sikre, at det lever op til, eller overgår, forventningerne.
- Pris og værdi: Det bedste produkt er ikke altid det dyreste. Vi vurderer produkter baseret på den værdi, de leverer i forhold til prisen.
- Tilgængelighed: Vi sikrer os, at de produkter, vi anbefaler, er lettilgængelige for vores læsere, enten online eller i fysiske butikker.
1: Baby Dan – Weekendseng
FEATURES
- Vægt: 11,2 kg
- Mål (udslået): 60 cm x 120 cm x 60 cm
- Mål (sammenslået): 30 cm x 30 cm x 85 cm
- Materiale: Nylon
- Farve: Sort
- Madras skal købes separat
Weekendsengen fra Baby Dan er en traditionel weekendseng med hjul for nem transport. Konstruktionen er robust, og sengen kan derfor også holde til større børn, der skulle få lyst til at hoppe i sengen. Med til sengen følger en skumbelagt bund og en bæretaske. Sengen er sort med netsider for god åndbarhed. Den er godkendt til børn op til 15 kg.
Baby Dan weekendseng skal slås ud og foldes sammen i den rigtige rækkefølge, men når først dén teknik er lært, tager det kun et øjeblik.
Hjulene gør det nemt at transportere weekendsengen i stil med en rullekuffert, men de kan også bruges til at flytte sengen i opslået tilstand, så den ikke skal løftes rundt ved rengøring.
Fordele
- Kan transporteres på hjul
- Robust
- Kan bruges fra 0-4 år
Ulemper
- Til den tunge side
- Ekskl. madras
2: BabyTrold – Travel Cot
FEATURES
- Vægt: 7,6 kg
- Mål (udslået): 75 cm x 124 cm 65 cm
- Mål (sammenslået): 74 cm x 23 cm
- Materiale: Nylon
- Farve: Sort
- Madras skal købes separat
Rejsesengen fra BabyTrold vandt ”Bedst i test” i Vores Børns store test i 2018 – og det er ikke uden grund. Her får du en god og solid rejseseng med mange smarte funktioner. Sengen er sort med net i siderne for god åndbarhed. I den ene ende er der åbning med lynlås, så barnet selv kan kravle ind og ud, og i den anden ende er der en stor og smart opbevaringslomme.
Der er hjul under sengen i den ene ende, så den nemt kan flyttes rundt i opslået tilstand, f.eks. i forbindelse med rengøring. Sengen slås ud og sammen ligesom sengen fra Baby Dan i 4 enkle trin, som det er vigtigt at udføre i den rigtige rækkefølge – ellers er det forfra.
Fordele
- Vejer ikke særlig meget
- Stort opbevaringsrum
- Indgang i den ene ende
- Har hjul for nem flytning
Ulemper
- Hjulene kan ikke bruges ved transport
- Ekskl. madras
3: BabyBjörn BabyBjörn Travel Crib Light
FEATURES
- Vægt: 4,5 kg
- Mål (udslået): 125 cm x 83 cm x 67 cm
- Mål (sammenslået): 60 cm x 55 cm x 18 cm
- Materiale: Polyester
- Farve: Sort
- Madras skal købes separat
Denne rejseseng er perfekt er have med på farten, da den vejer meget lidt og er nem at slå op. Alle siderne på sengen er lavet af net, så barnet ikke får det for varmt – heller ikke under sydligere himmelstrøg. Der medfølger transporttaske til sengen for nem transport. Med sengen følger en tynd ”madras”, som dog primært fungerer som stabiliserende bund.
Fordele
- Meget let
- God ventilation
Ulemper
- Sengen har ikke hjul
- Ekskl. madras
4: Deryan – Rejseseng Baby – Deluxe
FEATURES
- Vægt: 2 kg
- Mål (udslået): 120 cm x 75 cm x 46 cm
- Mål (sammenslået): 36 cm x 36 cm x 10 cm
- Materiale: Brandhæmmende nylon
- Farve: Flere farver
- Selvoppustelig madras medfølger
Her får du nyeste skud på stammen inden for innovative rejsesenge til babyer. Sengen er inspireret af et pop-up-telt og slås op og sammen på få sekunder (når teknikken er der). Der medfølger både bæretaske, selvoppustelig madras og bomuldslagen med lynlås. Der er altså tale om et all-in-one-produkt. Den smarte rejseseng er perfekt at tage med på ferie, da den kan være i kufferten, vejer ganske lidt og desuden både er UV-beskyttende og med myggenet.
Det kan dog være en ulempe, at sengen ikke har et decideret stel, når barnet begynder at rejse sig op og dermed risikerer at vælte sengen og slå sig. Derfor bør børn kun puttes under opsyn i denne rejseseng.
Vælg eventuelt sengen nedenfor i testen, som er samme model til større børn (dén model har også et stabiliserende stel). Sørg desuden for ikke at placere sengen i træk, da den står direkte på gulvet. Rejsesengen anbefales til børn i alderen 0-2 år. Modellen fås også i junior-udgave.
Fordele
- Testens letteste rejseseng
- Meget nem at slå ud
- UV-beskyttelse 50+
- Inkl. myggenet
Ulemper
- Står direkte på gulvet
- Teknikken til at folde sengen sammen skal lige læres
5: Deryan Peuter Luxe
FEATURES
- Vægt: 4 kg.
- Mål (udslået): 130 cm x 84 cm x 62 cm
- Mål (sammenslået): 45 cm x 45 cm x 15 cm
- Materiale: Brandhæmmende nylon
- Farve: Flere farver
- Selvoppustelig madras medfølger
Deryan Luksus Box Junior er storebroren til baby-modellen ovenfor. Rejsesengen kan bruges fra 0 til 5 år, og den kan også bruges som kravlegård. Sengen kan slås ud på få sekunder, og den kan foldes sammen igen på under 10 sekunder, når teknikken er lært.
Der medfølger stabiliserende stel og transporttaske. I og med, at sengen næsten intet vejer, fylder meget lidt og både har UV-filter og myggenet, er den ideel at tage med på ferie, og den kan også bruges på stranden.
Udover transporttaske, medfølger der også en selvoppustelig madras og lagen med lynlås, så der er tale om en samlet pakke.
Fordele
- Meget lav vægt
- Slås ud på få sekunder
- Madras medfølger
- UV-beskyttelse 50+
- Inklusiv myggenet
Ulemper
- Teknikken til at folde sengen sammen skal lige læres
6: Hauck weekendseng – Dream N Play Plus
FEATURES
- Vægt: 9,8 kg
- Mål (udslået): 125 cm x 65 cm x 76 cm
- Mål (sammenslået): 23 cm x 24 cm x 76 cm
- Materiale: Polyester
- Farve: Blå
- Madras skal købes separat
Med Haucks Dream N Play Plus weekendseng får du en solid og robust weekendseng, der spænder vidt aldersmæssigt og er godkendt til børn i vægtklassen 0-15 kg. I den ene ende af sengen er der en åbning med lynlås, så barnet selv kan kravle ind og ud ved sengetid eller til leg i løbet af dagen.
Rejsesengen er nem at slå ud og folde sammen, og der medfølger en smart bæretaske, så den er nem at transportere. Den kan let rengøres med en fugtig klud, takket være det slidstærke og smudsafvisende materiale.
Fordele
- Bæretaske medfølger
- Indgang i den ene ende
- Lav pris
Ulemper
- Én af de tungere modeller
- Ekskl. madras
7: Aeromoov – Pop-up rejseseng
FEATURES
- Vægt: 5 kg
- Mål (udslået): 130 cm x 92 cm x 63 cm
- Mål (sammenslået): 71 cm x 72 cm x 12 cm
- Materiale:
- Farve: Grå/Sand
- Tynd madras medfølger (3 cm)
Endnu en smart pop-up rejseseng, denne gang fra Aeromoov. Sengen kan slås ud og sammen på ganske få sekunder, og den er nem at medbringe på rejsen, da den heller ikke vejer særlig meget. I siderne er der net, der går helt ned til madrassen, og sengen kan derfor også snildt bruges som kravlegård til de mindste.
Det smarte ved netop denne pop-up-model er, at den kan justeres i højden, så du ikke som forælder skal bukke dig helt ned til jorden for at putte din baby. Undersiden på rejsesengen er desuden vandtæt, så sengen også kan bruges udendørs; for eksempel til en tur på stranden.
Fordele
- Vejer ikke særlig meget
- Nem at slå ud
- Kan justeres i højden
- Vandtæt bund
Ulemper
- Tungere end øvrige pop-up rejsesenge
8: BeKids – Dream1 rejseseng
FEATURES
- Vægt: 11 kg
- Mål (udslået): 60 cm x 120 cm
- Mål (sammenslået): 76 cm x 24 cm x 24 cm
- Materiale: Polyester
- Farve: Sort
- Madras skal købes separat
Her får du den helt klassiske rejseseng fra BeKids. Sengen kan bruges til børn mellem 0 og 15 kg, og den kan snildt holde til de lidt ældre børn, der tumler og hopper i sengen. Siderne er lavet af net for bedre åndbarhed, og der medfølger transporttaske og en vatteret bundplade. Madras bør dog tilkøbes.
Denne rejseseng skal, ligesom de øvrige standard modeller, slås ud og foldes sammen i den rigtige rækkefølge. Det kræver typisk lige et forsøg eller to, men så tager det også kun få minutter.
Fordele
- Rigtig god pris
- Transporttaske medfølger
Ulemper
- Vejer en del
- Ekskl. madras
- Uden hjul
9: MAXI-COSI – iOra
FEATURES
- Vægt: 10,8 kg
- Mål (udslået): 93 cm x 55 cm x 74,5 cm
- Mål (sammenslået): 107 cm x 56 cm x 18 cm
- Materiale: Polyester
- Farve: Grå
- Madras medfølger
Den lækre iOra rejseseng fra MAXI-COSI er toppen af poppen, når det kommer til komfort i rejsesenge – både for baby og forældre. Designmæssigt er sengen meget overlegen, og den kan justeres i hele 5 højdepositioner. Desuden er der mulighed for at bruge denne rejseseng som bedside-crip som den eneste af rejsesengene i testen (den ene side kan glides ned, så der er åbent til forældresengen).
Under sengen er der en stor og rummelig opbevaringskurv til f.eks. bleer og sutteflasker. Sengen kan slås sammen, og der medfølger transporttaske. Vær dog opmærksom på, at den fylder mere i sammenslået tilstand end mange af de øvrige rejsesenge.
Fordele
- Lækkert design
- God komfort for baby
- Kan bruges som bedside-crip
- 5 højdepositioner
- Madras medfølger
Ulemper
- Fylder meget sammenslået
- Kan kun bruges til 9 kg
- Vejer en del
10: INGENUITY – Transportabel gyngeseng
FEATURES
- Vægt: Oplysninger mangler
- Mål (udslået): Oplysninger mangler
- Mål (sammenslået): Oplysninger mangler
- Materiale: Oplysninger mangler
- Farve: Grå og lyseblå
- Madras følger umiddelbart med
Innovativ rejseseng fra INGENUITY til dig, der har en baby, der foretrækker at falde i søvn i bevægelse. Rejsesengen gør det nemmere at tage på ferie eller overnatning hos bedsteforældrene uden at spekulere i lange aftener med en baby i armene.
Sengen slås ud og sammen på få sekunder og er i et lækkert design, der tillader sengen at blive brugt til hverdag også, hvis behovet er der. Fødderne på sengen kan let vippes, så sengen enten kan vugges, eller den står fast og stabilt. Det betyder, at du kan vugge dit barn i søvn og efterfølgende vippe fødderne, så du kan efterlade dit sovende barn til en tryg nattesøvn.
Fordele
- Nem at slå ud og sammen
- Gyngefunktion
- Lækkert design
Ulemper
- Fylder meget i sammenslået tilstand
- Manglende produktoplysninger hos danske forhandlere
Weekendseng til rejser – testvinder
Testvinder: Deryan Luksus Box Junior
Testvinderne af weekendsenge til rejser er Deryan Luksus Box Junior, som er en letvægts pop-up rejseseng til både baby og tumling, der fylder meget lidt i bagagen, og som slås op på to sekunder. Der medfølger desuden både oppustelig madras og lagen, så du ikke behøver at pakke andet end selve sengen.
Ved at vælge juniormodellen frem for babymodellen, får du en rejseseng, som du kan bruge i mange år frem for kun på en enkelt rejse eller to. Når barnet bliver større og begynder at rejse sig op, kan du isætte de medfølgende afstivende og stabiliserende stænger (a la teltstænger), så ikke sengen vælter.
Deryan Luksus Box Junior kan også bruges på stranden eller indendørs som kravlegård, da sengen både er UV-beskyttet og med myggenet – og du får derfor rigtig mange smarte funktioner i én lille taske.
Weekendseng til bedsteforældrene – testvinder
Testvinder: BabyTrold – Travel Cot
Når der er tale om en weekendseng, der skal bruges med jævne mellemrum, vægter komforten over det praktiske i, at sengen fylder og vejer lidt. Derfor er det BabyTrold – Travel Cot, der løber med sejren for at være den bedste weekendseng til bedsteforældrene (eller sommerhuset).
Her får du en weekendseng, hvor du, hvis du tilkøber en rigtig skummadras (eventuelt i transportabel variant), har en seng, der komfortmæssigt er på lige fod med en almindelig tremmeseng. Derudover er den stabil og robust og kan klare, at barnet tumler, rejser sig eller hopper i sengen.
Sengen har åbning i den ene ende, så større børn selv kan kravle ind og ud, ligesom der er opbevaringslomme til en drikkedunk eller godnatbogen. Dertil kommer, at den kan flyttes på hjul, hvilket letter f.eks. rengøring, hvis sengen skal stå fremme på fast basis.
Relateret artikel: Sikkert hjem med børnegitter
Madras til weekendseng
De fleste producenter af weekendsenge markedsfører sig med, at der følger en madras med sengen. Der er dog tale om skumbelagt bund på 2-3 cm, der i højere grad afstiver sengen end fungerer som faktisk madras. Skal barnet kun overnatte i sengen en enkelt nat, kan det gå. Læg eventuelt et tæppe eller en dyne i bunden for bedre komfort. Skal weekendsengen bruges mere end det, bør du købe en madras eksternt (hvis ikke der følger en rigtig madras med sengen som i enkelte tilfælde).
En standard madras til en weekendseng er en skummadras i målene 120×60 cm, som kan foldes sammen to steder, så den ved transport kun fylder en tredjedel af en almindelig madras til tremmeseng. De fleste madrasser til weekendsenge er 5 cm i tykkelsen, og det er da også den anbefaling, der findes inden for valg af madrasser til tremmesenge.
Vær opmærksom på, at det tager noget af bæreevnen og komforten at vælge en transportabel madras, da den har tendens til at ”falde sammen” i samlingerne over tid. Skal madrassen bruges sporadisk ved rejser og weekendophold, er en transportabel madras til weekendseng det oplagte valg. Men er der tale om en ekstra seng hos bedsteforældrene eller i sommerhuset, hvor barnet sover med jævne mellemrum, bør du overveje at købe en almindelig tremmeseng madras og bruge dér.
Vær desuden opmærksom på, at de transportable madrasser kun kan bruges i standard rejsesenge med målene 120×60 cm. Ved weekendsenge til babyer eller pop-up weekendsenge, vil du skulle købe madras i specialmål, medmindre madrassen medfølger. Er der tale om specialmål på weekendsengen, medfølger madras som regel, men kvaliteten kan variere.
Hvilken weekendseng skal jeg vælge?
Testvinderne er naturligvis gode valg, men det er alligevel ikke sikkert, at de helt rammer dit behov. Det er nemlig det vigtigste kriterie, når du vælger weekendseng; at den passer til familiens og barnets behov.
Skal du have en ekstra seng, der kan stå fast hos bedsteforældrene? Skal du bruge en rejseseng til den ugentlige ferie nu og i fremtiden? Eller rejser du rigtig meget og vil gerne have en komfortabel, men transportabel, seng, der kan bruges både hjemme og ude?
Alderen på dit barn spiller også ind. Er der tale om et spædbarn, kan en standard rejseseng hurtigt blive stor og voldsom, og så er det måske bedre med en vuggemodel nu og en større rejseseng senere. Samsover I delvist, kan det give tryghed med en transportabel bedside-crip.
Er dit barn 2-3-4 år gammelt, er der ingen grund til at tage babymodellerne i betragtning. Her handler det i højere grad om et robust stel, der kan holde til en stor tumling, ligesom det er en fordel, at barnet selv kan kravle ind og ud frem for at skulle bæres hver eneste gang.
Vægtkapaciteten har også noget at skulle have sagt, da det ikke er mange rejsesenge, der er godkendt til de helt store børn. Vær dog opmærksom på, at selvom sengen f.eks. har en maks. vægt på 15 kg, kan den typisk godt holde til mere. Du kan bare ikke reklamere over en knækket bund, hvis et barn på 20 kg har stået og hoppet i sengen.
Hvordan slår man en weekendseng op?
Hvordan en weekendseng slås op, afhænger af modellen. De mest almindelige weekendsenge skal have klikket alle fire sider op, inden bunden presses ned. Herefter ilægges den medfølgende bund, der stabiliserer sengen. Du må endelig ikke forveksle bunden med en madras. Som udgangspunkt skal madrassen til weekendsengen altid købes separat, medmindre der er tale om en egentlig weekendseng pakke.
Andre weekendsenge slås op som et pop-up-telt. Det er den nemmeste og hurtigste type weekendseng at slå op, men det tager samtidig også på komforten for baby, at der ikke er et egentligt stel og en bund.
De bedste weekendsenge rent komfortmæssigt må være de senge, der er egentlige babysenge, hvor benene kan slås ind og kassen kan slås sammen – i stil med en barnevognskasse. Det er dog også typisk de mindre handy modeller at have med rundt, men de er praktiske at have stående som ekstra seng hos bedsteforældrene.
Vær også opmærksom på, at meget af komforten i en weekendseng afhænger af valget af madras. Læs mere om det ovenfor.
Weekendseng som almindelig seng
Børn bevæger sig typisk mere i søvne end voksne. Og nogle børn bevæger sig meget mere end andre. Det betyder typisk ikke noget for kvaliteten af barnets søvn. Dog er der indimellem børn, der kommer til skade i de standard tremmesenge af træ; enten fordi deres tumlen rundt medvirker, at de banker hoved eller kropsdele ind i træet og slår sig, eller i værste tilfælde, at en arm eller et ben kommer i klemme, fordi det ryger uden for tremmerne inden en kolbøtte.
For nogle løser en tyk sengerand problemet, mens det for andre ikke har en virkning, da barnet i sin bevægelse bryder igennem sengeranden. I de tilfælde kan det være en god idé at overveje at lade en rejseseng erstatte tremmesengen for en periode.
Relateret: Seng med opbevaring
Jovist, en rejseseng er typisk ikke nær så pæn rent designmæssigt som en tremmeseng, men hvis det løser problemet med, at barnet kommer til skade om natten, er det måske dét værd.
Der er ikke noget rent komfortmæssigt i vejen for at vælge en rejseseng som almindelig seng. Tværtimod får du de bløde sider, som barnet ikke kan slå sig på. Vælg dog gerne en seng med stel (ikke en pop-up-model), hvis barnet skal sove i sengen fast i en periode. Brug desuden barnets almindelige madras fra tremmesengen frem for en rejseseng madras. De almindelige madrasser til tremmeseng er nemlig typisk mere komfortable end de transportable alternativer.
En anden fordel ved at bruge en rejseseng som almindelig seng er, at den kan tages med på ferie og ophold. Det betyder, at barnet kan sove i sin trygge seng, når I er på farten, og det kan gøre både ferien og overnatningen hos bedsteforældrene til en meget bedre oplevelse; især hos de helt små børn, der har et stort behov for tryghed og genkendelighed.
Denne weekendseng test er udarbejdet på baggrund af eksisterende tests, anmeldelser og produktbeskrivelser. Vi har altså ikke hos Husmagasinet.dk indkøbt og afprøvet sengene personligt.
For at sikre vores læsere den højeste standard af anbefalinger støtter vi os op ad troværdige ekspertkilder og omfattende produkttests. Vi tror på vigtigheden af en transparent og informeret beslutningsproces.
Nedenfor finder du en detaljeret liste over de ekspertkilder og tests, vi har anvendt i vores evaluering, så du kan føle dig tryg ved de valg, vi præsenterer: