Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer

De produkter vi fremhæver er udvalgt efter grundig research og vurdering. Vi inkluderer primært produkter fra vores annoncører og samarbejdspartnere, hvorfor denne artikel bør betragtes som en annonce. Få mere at vide om vores brug af annoncelinks her.

Vores topvalg:

Bedste kaffemaskine med timer og termokande: Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe

Prisvindende kaffemaskine med termokande, timerfunktion, automatisk sluk og afkalkningsfunktion. Maskinen brygger en kande kaffe på kun 6 minutter. Desuden er der op til 10 års garanti fra producenten.

Bedste billige kaffemaskine: Melitta Excellent 5.0

Billig kaffemaskine til 10 kopper kaffe, der trods prisen både har ECBC’s Guldbønne, drypfri funktion, automatisk sluk og kalkindikator.

Bedste kaffemaskine med kaffekværn: Philips – Grind & Brew Kaffemaskine HD7769/00

Kaffemaskinen fra Philips er taget til næste level, da den har indbygget kaffekværn, og du dermed kan få helt friskbrygget kaffe. Derudover er der ”hold varmen”-funktion, timerfunktion, mulighed for justering af kaffestyrke og automatisk sluk.

Gennemgang af de 10 bedste kaffemaskiner

Vi har udvalgt 10 af markedets bedste kaffemaskiner, som vi vil give dig en grundig gennemgang af herunder. På den måde har du et samlet overblik og dermed det bedste grundlag for at vælge den kaffemaskine, der passer til netop dit behov. Vi vil naturligvis også komme med vores anbefaling til den bedste kaffemaskine.

Hos Husmagasinet er vi dedikerede til at give vores læsere de mest pålidelige anbefalinger. Vores produktudvælgelse er baseret på en nøje udvalgt proces, hvor vi kombinerer omfattende markedsforskning med ekspertanmeldelser.

Her er de vigtigste kriterier, vi fokuserer på:

  • Ekspertanmeldelser: Vi følger branchens førende eksperter og gennemgår deres vurderinger nøje for at sikre produktets kvalitet og pålidelighed.
  • Brugerfeedback: Selvom vi prioriterer ekspertudtalelser, tager vi også hensyn til feedback fra almindelige brugere for at få et holistisk billede af produktets ydeevne.
  • Tekniske specifikationer: Vi sammenligner produktets tekniske specifikationer med markedsstandarden for at sikre, at det lever op til, eller overgår, forventningerne.
  • Pris og værdi: Det bedste produkt er ikke altid det dyreste. Vi vurderer produkter baseret på den værdi, de leverer i forhold til prisen.
  • Tilgængelighed: Vi sikrer os, at de produkter, vi anbefaler, er lettilgængelige for vores læsere, enten online eller i fysiske butikker.

Moccamaster Kaffemaskine KB 741 Termokande

FEATURES

  • Kapacitet: 1,25 liter
  • Effekt: 1.450 watt
  • Automatisk sluk
  • Inkl. termokande

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Moccamaster kaffemaskine KB

En Moccamaster er blandt de mest brugte kaffemaskiner i danske hjem, og det skyldes nok en kombination af et pænt design og god kvalitet. Der er tale om en simpel kaffemaskine med termokande i stål, der holder kaffen varm i længere tid. Kanden er på 1,25 liter, hvilket er tilstrækkeligt for de fleste.

Kaffemaskinen er udstyret med en sikkerhedsanordning, så brygningen stopper, hvis kanden placeres forkert eller fjernes. Du risikerer dermed ikke kaffe i hele køkkenet ved et uheld. Derudover slukker maskinen selv, når kaffen er færdigbrygget. Der er tale om en standard kaffemaskine uden timer, men til gengæld er den nem at betjene og brygger relativt hurtigt en kande kaffe

Fordele

  • Inkl. termokande
  • Hurtig brygning
  • Automatisk sluk

Ulemper

  • Har ikke timer
  • Har ikke afkalkningsfunktion

Braun PurAroma 7 kaffemaskine KF7020 

FEATURES

  • Kapacitet: 1,20 liter
  • Effekt: 1000 watt
  • Automatisk sluk
  • Timer
  • Rengøringsindikator
  • TÆNK testvinder

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Testvinder Raad Ron TAeNK 2018

Smart kaffemaskine fra Braun, der tidligere har vundet ”Kaffemaskine bedst i test” hos Tænk. Maskinen kan blandt andet optimere brygningstid, temperatur og ekstraktion, hvilket giver en langt bedre kaffeoplevelse. Maskinen kan desuden indstilles i forhold til kaffestyrke, og dens AromaCarafe i glas sikrer en god temperatur på kaffen i længere tid. En decideret termokande medfølger dog ikke.

Der er automatisk sluk efter 40 minutter, og maskinen kan programmeres til 24-timers timer, ligesom det er muligt at indstille til at brygge 1-4 kopper i stedet for en hel kande. Det er især praktisk, hvis du typisk kun lige skal have en enkelt kop kaffe, eller hvis I alligevel aldrig får drukket en hel kande.

Fordele

  • 24-timers timerfunktion
  • Automatisk sluk
  • Variabel kaffestyrke

Ulemper

  • Lav watt
  • Termokande medfølger ikke

Bosch TKA6A043

FEATURES

  • Kapacitet: 1,25 liter
  • Effekt: 1.200 watt
  • Automatisk sluk
  • Afkalkningsprogram
  • TÆNK testvinder

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Bosch TKA6A043 Kaffemaskine

Endnu en tidligere testvinder hos Forbrugerrådet TÆNK – denne gang tilbage i 2017. Der er dog ingen tvivl om, at dette stadig er en uovertruffen kaffemaskine til en rigtig god pris. Der er mulighed for at lave cirka 15 kopper kaffe pr. brygning, og maskinen kan indstilles til at slukke automatisk efter 20, 40 eller 60 minutter. Derudover er der variabel kaffestyrke ved tryk på ”aroma-knappen”, hvor du enten øger eller mindsker vandgennemstrømningen og derved påvirker kaffens styrke; uden at du behøver at tilpasse kaffemængden.

Maskinen har en kalkindikator og et smart integreret afkalkningssystem, så du sikrer en funktionsdygtig og ren maskine. Der medfølger karaffel i glas, der er med drypfrit system, så du sagtens kan skænke en kop kaffe undervejs i brygningen. En decideret termokande medfølger ikke.

Fordele

  • Variabel kaffestyrke
  • Automatisk indstillelig sluk
  • Integreret afkalkningsindikator- og program

Ulemper

  • Termokande medfølger ikke

Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe

FEATURES

  • Kapacitet: 1,25 liter
  • Effekt: 1.850 watt
  • Automatisk sluk
  • Afkalkningsprogram
  • Timer
  • Inkl. termokande

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Melitta Aroma Elegance Therm

Denne kaffemaskine fra Melitta vand i 2014 en Plus X Award for funktionalitet, kvalitet og brugervenlighed – og det er stadig én af de bedste kaffemaskiner på markedet i dag. Den er kraftfuld og brygger en kande kaffe på under 6 minutter, og den slukker automatisk efter 40 minutter uden at have været i brug, hvilket sparer på strømmen og skåner maskinen. Desuden er der anti-dryp-funktion, så du kan skænke en kop kaffe undervejs i brygningen, da maskinen stopper, når kanden fjernes.

ECBC har tildelt denne Melitta kaffemaskine deres ”Guldbønne”, som sikrer den bedst bryggede kaffe i forhold til brygningstemperatur og tid. Der medfølger desuden en god termokande, der holder din kaffe varm i lang tid.

Det er også værd at nævne, at kaffemaskinen kommer med 5 års garanti fra producenten som standard, og at du kvit og frit kan forhøje garantien til 10 år ved at registrere dig hos Melitta efter køb (uanset hvor kaffemaskinen købes).

Fordele

  • Hurtig brygning
  • Termokande medfølger
  • Nemt afkalkningsprogram
  • 5-10 års garanti

Ulemper

  • Dyr i strøm grundet høj watt
  • Ikke så æstetisk design

Electrolux Expressionist Kaffemaskine

FEATURES

  • Kapacitet: 1,65 liter
  • Effekt: 1080 watt
  • Automatisk sluk
  • Timer

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Electrolux Expressionist Kaffemaskine Hvid

Lille, kompakt kaffemaskine fra Electrolux, hvor størrelsen bestemt ikke afspejler kvaliteten. Her får du nemlig en kaffemaskine med en vandbeholder, der har en imponerende kapacitet på 1,65 liter, og en glaskande med kapacitet til 12 kopper kaffer.

Maskinen slukker automatisk efter brug, og der er 24-timers timerfunktion, så du kan sætte din kaffe til at brygge, inden du forlader sengen, og dermed kan stå op til duften af friskbrygget kaffe hver morgen. Ligesom den kan indstilles til at have kaffen klar, når du kommer hjem.

Fordele

  • Automatisk sluk efter brug
  • 24-timers timerfunktion
  • Meget rummelig
  • Fylder ikke meget i køkkenet

Ulemper

  • Termokande medfølger ikke

Melitta Excellent 5.0

FEATURES

  • Kapacitet: 1,25 liter
  • Effekt: 1.525 watt
  • Automatisk sluk
  • Afkalkningsindikator

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Melitta

Denne prisvenlige kaffemaskine fra Melitta kan lave op til 10 kopper god kaffe, hvilket er garanteret, da maskinen har fået ECBC’ Guldbønne, hvilket er et kvalitetsstempel inden for kaffemaskiner. Kaffemaskinen slukker automatisk efter 40 minutter uden brug. Du kan desuden sagtens skænke dig en kop kaffe undervejs i brygningen, da maskinen er drypfri og dermed stopper brygning, når glaskanden fjernes.

Den smarte afkalkningsindikator fortæller dig, hvornår det er tid til at afkalke maskinen, så den forbliver funktionsdygtig og hygiejnisk.

Der er ikke tale om en fancy maskine med en masse funktioner, men en simpel og solid model, hvor kaffen bliver lige så god, som den plejer.

Fordele

  • Har ECBC’s Guldbønne
  • Automatisk sluk
  • Har afkalkningsindikator

Ulemper

  • Termokande medfølger ikke
  • Har ikke afkalkningsprogram

Smeg Retro Kaffemaskine

FEATURES

  • Kapacitet: 1,25 liter
  • Effekt: 1.050 watt
  • Timer
  • Afkalkningsindikator
  • Flere farver

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - smeg retro kaffemaskine dcf01sseu dcf02sseu 39366 1

Vil du gerne have en kaffemaskine, der designmæssigt skiller sig ud fra mængden og gør noget æstetisk godt for indretningen, så bør du tage et kig på denne retro model fra Smeg. Maskinen fås i en lang række forskellige farver, så du kan få nøjagtig den kaffemaskine, der passer ind i dit køkken.

Smeg kaffemaskinen har LCD-display med ur, og der er timerfunktion med autostart, så du kan stå op til frisk kaffe hver morgen. Du kan endda nøjes med at lave 4 kopper kaffe frem for en hel kande hver gang. Dertil kommer ”hold varmen”-funktionen, som holder kaffen varm i længere tid i glaskanden, så du kan servere varm kaffe for dine gæster, selvom de ankommer lidt senere end aftalt.

Maskinen her har ikke automatisk sluk, og du skal dermed selv huske at slukke for den, når den er færdig. Til gengæld medfølger der genanvendelige kaffefiltre.

Fordele

  • Genanvendelige kaffefiltre medfølger
  • Kan enten lave 4 kopper kaffe eller en hel kande (10 kopper)
  • Timerfunktion

Ulemper

  • Har ikke automatisk sluk
  • Termokande medfølger ikke

Bosch Styline Kaffemaskine TKA8013

FEATURES

  • Kapacitet: 1,25 liter
  • Effekt: 1.160 watt
  • Automatisk sluk

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Bosch TKA8013 kaffemaskine

Pæn og prisvenlig kaffemaskine fra Bosch, hvor du fra producentens side får 100 dages tilfredshedsgaranti eller pengene tilbage. Maskinen har ikke en masse smarte features, men til gengæld er den bygget op omkring 2 varmelegemer, der sikrer en perfekt temperatur på kaffen hver gang.

Du kan lave 10 store eller 15 små kopper kaffe ad gangen, og maskinen slukker automatisk efter 40 minutter, så den ikke unødvendigt står og bruger strøm. Du kan desuden skænke dig en kop kaffe, mens maskinen brygger; takket være den drypfri funktion.

Fordele

  • 100 dages tilfredshedsgaranti fra producenten
  • Drypfri funktion
  • Automatisk sluk

Ulemper

  • Har ikke timer
  • Termokande medfølger ikke

Moccamaster KBG962 AO

FEATURES

  • Kapacitet: 1,25 liter
  • Effekt: 1.520 watt
  • Automatisk sluk

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Moccamaster KBG962 AO sort

Håndproduceret kaffemaskine fra Moccamaster, der er nem at betjene uden en masse indviklede funktioner. Til gengæld laver den altid en god, varm kop kaffe takket være de 2 varmelegemer. Den største fordel ved denne Moccamaster kaffemaskine er, at den kan brygge en hel kande kaffe – svarende til 10 kopper – på kun 6 minutter.

Selvom maskinen brygger imponerende hurtigt, kan du sagtens skænke kaffe undervejs, da den har drypfri funktion, så der holdes pause i brygningen, hvis glaskanden fjernes. Maskinen slukker desuden selv efter 40 minutter, så den ikke står og bruger strøm unødvendigt.

Fordele

  • Nem at betjene
  • Kan brygge en kande kaffe på 6 minutter
  • Automatisk sluk

Ulemper

  • Termokande medfølger ikke
  • Har ikke timer

Philips – Grind & Brew Kaffemaskine HD7769/00

FEATURES

  • Kapacitet: 1,20 liter
  • Effekt: 1.000 watt
  • Automatisk sluk
  • Timer
  • Integreret kaffekværn

Lav bedre kaffe med markedets bedste kaffemaskine med timer - Philips Grind Brew

Elsker du også smagen af helt friskbrygget kaffe – af nykværnede bønner? Så er denne Philips kaffemaskine med kaffekværn lige noget for dig. Kværnen kan justeres, så kaffen får lige præcis den intensitet, som du ønsker. Formalet kaffe kan dog også bruges.

Maskinen har timer, så du kan vågne op til friskbrygget kaffe, og så du ikke glemmer at sætte kaffen over, til gæsterne ankommer. Den kan desuden holde kaffen varm for dig i op til 2 timer, så du kan tilbyde dine gæster varm kaffe uden at starte brygningen forfra hver gang.

Fordele

  • Indbygget kværn
  • Timerfunktion
  • Automatisk sluk
  • Varmefunktion der holder kaffen varm i op til 2 timer
  • Mulighed for at justere styrken på kaffen

Ulemper

  • Termokande medfølger ikke

Bedste kaffemaskine – vores anbefaling

Alle de 10 kaffemaskiner, der er nævnt i artiklen her, er blandt de bedste på markedet. De har forskellige funktioner og er inden for forskellige prisklasser, så der er en kaffemaskine til enhver.

Vores anbefaling til den bedste kaffemaskine er:

Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe

Udover kvalitetsstempler som ECBC’s Guldbønne og Plus X Award for funktionalitet, kvalitet og brugervenlighed, så er det et plus, at kaffemaskinen kommer med en decideret termokande. Det er både nemt og bekvemt, da kaffen holdes varm, allerede fra den er brygget.

Derudover er Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe med en række lækre funktioner, der gør kaffebrygning i hverdagen nemmere. Den er blandt andet med drypfri funktion, så du kan skænke dig en kop kaffe undervejs i brygningen, der er automatisk sluk efter 40 minutter, så du sparer på strømregningen og ikke slider unødvendigt på maskinen, og så brygger den en hel kande kaffe på kun 6 minutter!

Sidst, men ikke mindst, er der op til 10 års garanti på kaffemaskinen, hvis du registrerer dig på producentens hjemmeside efter køb.

Alt i alt får du med en Melitta Aroma Elegance Therm Deluxe kaffemaskine en rigtig god kaffemaskine, der er en langvarig investering, og som er spækket med lækre funktioner.

Hvilken kaffemaskine skal jeg vælge?

Måske er budgettet ikke til vores kaffemaskine anbefaling, eller måske har du i forvejen en designerkaffekande derhjemme, så du i stedet leder efter en kaffemaskine uden termokande. Uanset hvad, er det vigtigt at vælge en kaffemaskine, der passer til din økonomi og dine behov.

Som udgangspunkt følger antallet af smarte funktioner med prisen. Jo flere funktioner, des højere pris. Nogle mennesker kan sagtens klare sig med en helt simpel kaffemaskine med en ”tænd og sluk”-knap, mens mange foretrækker en kaffemaskine, der ikke besværliggør hverdagen. Det kan f.eks. være en kaffemaskine med timer, så kaffen står klar, når familien står op, men det kan også være en kaffemaskine med afkalkningsprogram, så du ikke skal bruge ekstra tid på afkalkning af kaffemaskinen i en travl hverdag.

De fleste kaffemaskiner er til formalet kaffe, mens der findes enkelte modeller med kaffekværn. Vil du gerne have mulighed for at lave forskellige kaffevarianter, kan du i stedet overveje en espressomaskine, som kan lave cafelatte, cappuccino og måske endda kakao, men som også kan lave en standard sort kop kaffe, hvis nogle af familiens medlemmer foretrækker det. Den overordnede forskel på en espressomaskine og en kaffemaskine er, at espressomaskinen brygger 1-2 kopper kaffe ad gangen, mens kaffemaskinen brygger 10-15 kopper kaffe ad gangen; svarende til en hel kande.

En anden ting du skal overveje, når du skal vælge kaffemaskine er derfor også, hvor meget kaffe du gerne vil kunne lave ad gangen. Der er nemlig forskel på kapaciteten og antallet af kopper, som de forskellige kaffemaskiner kan brygge. Typisk varierer antallet af kopper mellem 10 og 15, men du skal i langt højere grad være opmærksom på kaffemaskinens kapacitet. Den svinger typisk mellem 1,0 og 1,8 liter. I praksis er det dog især kandens kapacitet, der er afgørende, da nogle kaffemaskiner kan rumme mere vand, end glas- eller termokanden i den anden ende kan.

Nogle kaffemaskiner har en funktion, hvor du kan lave x antal kopper frem for en hel kande. Det er smart, hvis du blot har lyst til en enkelt kop kaffe og dermed gerne vil slippe for at lave en hel kande.

Guide til rengøring af kaffemaskine

Hvis kaffen skal blive ved med at smage og dufte godt, skal kaffemaskinen rengøres og afkalkes med jævne mellemrum.

Når du skal rengøre din kaffemaskine, er det først og fremmest vigtigt at gøre opmærksom på, at du bør undgå sæbe og syntetiske opvaskemidler, der kan afgive smag til kaffen. Selv ved grundig rengøring og skylning, kan du risikere efterladte sæberester, og selv de mindste sæberester giver kaffen en meget ubehagelig smag.

Til hverdag er det vigtigt, at du smider kaffefiltret ud straks efter brug og ikke lader det sidde i, da der her dannes bakterier, og at den gamle og bitre kaffe fra kaffefiltret kan sætte sig i maskinen og efterfølgende give en dårlig bismag til den frisklavede kaffe. Det er af samme årsag også anbefalelsesværdigt at tørre tragt og kolbe af hver dag, ligesom også glaskanden bør rengøres efter brug.

Til afkalkning kan du enten bruge maskinens afkalkningsfunktion, hvis den har en sådan, eller også bruge et afkalkningsmiddel til kaffemaskine.

Grundigere rengøring af kaffemaskinen, herunder tragt, kolbe og serveringskande eller termokande, afhænger af typen og designet. Du bør her følge vejledningen for rengøring, som du altid kan finde i kaffemaskinens instruktionsbog.

Gode råd til brygning af den bedste kaffe

Kaffe er næsten en hel videnskab, og der er meget stor forskel på forskellige kaffebønner, brygning ved forskellige temperaturer og kaffestyrke. Ligesom der er meget stor forskel på, hvad vi hver især foretrækker, når det kommer til kaffe.

Først og fremmest bør du finde frem til den type kaffe(bønne), som du foretrækker. Det bedste og mest friske kafferesultat fås ved at købe hele kaffebønner og selv kværne dem umiddelbart inden brug. Der findes dog også mange gode formalede varianter, som er den lette løsning i hverdagen.

Dernæst skal du finde frem til, hvor stærk du foretrækker din kaffe. Her fungerer det bedst at prøve sig frem. Den ene dag kan du prøve med 8 skefulde, den næste dag med 9 og den tredje dag med 10. Vær opmærksom på, at det varierer, hvor meget vand en kaffemaskine kan indeholde, og at du naturligvis skal tilpasse kaffemængde til vandmængde, når du skifter kaffemaskine.

Når du har styr på kaffen, skal du have styr på kaffemaskinen. Det er en smagssag, om du foretrækker en billig og simpel kaffemaskine, eller om du gerne vil betale for lidt flere funktioner, der kan give magelighed i hverdagen. Går du meget op i kaffens smag, kan det være en fordel med en kaffemaskine, hvor du kan justere kaffestyrke og vandtemperatur, da det giver et bedre kafferesultat.

Efter at have købt den bedste kaffemaskine i netop dit tilfælde, er det altid en god idé at læse brugsanvisningen, så du har styr på alle funktioner, inden du går i gang med at brygge din første kop kaffe.

Og når du alligevel er i gang med brugsanvisningen, kan du lige så godt sætte dig ind i rengøring og afkalkning, for det er bedst med en forebyggende indsats, så ikke mug og skimmel i kaffemaskinens dele får lov at ødelægge oplevelsen af din nye kaffemaskine.

Korrekt opbevaring af kaffe

Kaffe mister sin smag med alderen, og processen går endnu hurtigere, hvis kaffen er i kontakt med luft. Derfor er det vigtigste råd til opbevaring af kaffe at opbevare kaffen i en lufttæt beholder. Det kan være fristende at sætte en klemme eller en elastik omkring den originale emballage, men det gør ikke nødvendigvis posen helt lufttæt, og du vil hurtigere opleve en kaffe, der enten smager af mindre, eller får en bitter smag.

Brug en lufttæt glasbeholder, en plastikbøtte med skruelåg eller tilsvarende til opbevaring af kaffen. Vælger du en gennemsigtig beholder, er det også meget overskueligt, hvornår det er tid til at købe nye forsyninger.

En anden væsentligt ting, der har indflydelse på tab af smag i kaffen, er temperatur. Jo varmere, kaffen opbevares, des hurtigere vil smagen forringes. Det er især vigtigt at tænke over, hvis du køber til lager. Opbevar din kaffe køligt og mørkt, f.eks. i en skuffe eller et skab. Undgå dog køleskab og fryser, da kondens efterfølgende kan trænge ind til kaffen, hvilket medfører et endnu hurtigere smagstab.

Se også: De bedste kaffemaskiner med kværn

For at sikre vores læsere den højeste standard af anbefalinger støtter vi os op ad troværdige ekspertkilder og omfattende produkttests. Vi tror på vigtigheden af en transparent og informeret beslutningsproces. 

Nedenfor finder du en detaljeret liste over de ekspertkilder og tests, vi har anvendt i vores evaluering, så du kan føle dig tryg ved de valg, vi præsenterer:

Photo of author

Om Cecilie

Tekstforfatter hos Husmagasinet.dk og mor til to med stor interesse i boligindretning, praktiske hjælpemidler i en travl hverdag og det bedste udstyr til børn.